Lars Brinte (tv) og Dan Neland, Malmö Stad, var blandt dem, der indtog de mere end 125 partnerstande på Business Arena i Stockholm i september. De kommer også på Business Arena i København den 24. november. Foto: Estate Media.

Nu tager Business Arena Copenhagen form

Det bliver en helt ny form for konference, når Business Arena Copenhagen den 24. november slår dørene op på Tivoli Hotel. Målet er nemlig at inkludere branchens vigtigste aktører, og det bliver i en helt ny form for samarbejde.

– Business Arena har været en succes i Sverige i 20 år, og nu trækker vi konceptet til Danmark. Målet med Business Arena er at inkludere så mange aktører i branchen som muligt for at skabe en kvalificeret dialog mellem de forskellige interessenter, der er med til at udvikle byer, byområder og kvarterer i Danmark. Derfor forsøger vi også at skabe et forum, hvor private og offentlige får mulighed for at debattere nogle af de udfordringer, som vi står overfor på vej mod 2023, og som ofte skaber gnidninger, når der skal udvikles og disponeres, siger konferencechef Kim Plesner.

Målet er at jo vi kan lære af hinanden på tværs af fagligheder, brancher og geografi, jo dygtigere bliver vi også til at udvikle det byggede miljø. Derfor er det også vigtigt at inkludere så mange forskellige interesser som muligt.

– Vi har valgt at invitere nogle af de vigtigste og mest samlende institutioner i branchen med ind på Business Arena. Det kommer til at foregå sådan, at der er en række fælles indlæg og oplæg fra en større scene, og så er der Breakout sessions, hvor man kan vælge mellem to forskellige spor. Her bliver det om formiddagen Bygherreforeningen og Byens Netværk, der har skabt et rigtig spændende program, mens det i eftermiddagstimerne bliver Ejendomdanmark og Byggesocietetet. Jeg garanterer for, at vi kommer bredt rundt i netop de emner, der er så vigtige netop nu, og jeg glæder mig utroligt til at skabe et helt nyt forum, hvor man bredt – og uden de sædvanlige skel mellem offentligt-privat, projekterende-udførende og forskellige særinteresser, – kan diskutere, hvordan vi bedst muligt udvikler det byggede miljø og vores byer, siger Kim Plesner.

Erfarne Gehl Architects sætter scenen
Det er en af de mest drevne i netop det, der er med til at sætte rammen i det første panel. Gehl Architects Helle Søholt kommer nemlig her til at debattere, hvordan vi udvikler bedre i fællesskab. Hun bliver fulgt af de første to break-out sessions, hvor Bygherreforeningen sætter rammen for, hvordan man skaber attraktive byområder med bygge- og udviklingschef Lone Zeeberg FSB, områdechef Jesper Malm, Bygherreforeningen, projektudviklingschef Emilie Karlsbad, AKF Holding og Karina Lauridsen, direktør for kunde- og foreningsudvikling i Boligkontoret Danmark.

Samtidig kan man gå til et andet interessant set-up, når Byens Netværk faciliterer en debat om finansiel og strukturel nytænkning på boligmarkedet. Pernille Enggaard, journalist og radiovært, stiller spørgsmålet til panelet: ”Hvordan kommer vi fra et boligmarked under pres til et boligmarked i overskud?” Her er det direktør Curt Liliegreen , Boligøkonomisk Videncenter, boligordfører Heidi Bank, Venstre, adm. direktør Line Røtting Dornan, Fonden for Billige Boliger, Kuben Byg og projektchef Simon Kofod-Svendsen, Realdania, der debatterer.

2.400 var tilmeldt Business Arena i Stockholm i september 2022. Der blev diskuteret svensk valg. Mon ikke også den til den tid nye politiske situation i Danmark bliver inddraget 24. november i København? Foto: Estate Media.

Borgerinddragelse som Guds gave eller kun til besvær

På hovedscenen bliver der mulighed for at høre det nyeste fra bæredygtighedsfronten med ESG Manager Christian Haaber Westergaard Nielsen, Thylander og CEO Mette Qvist, Green Building Council Denmark og her bliver der sluttet af med borgerinddragelse under overskriften Guds gave eller møgirriterende med to toperfarne profiler på det område nemlig adm. direktør Anne Skovbro, By & Havn og bystrategisk chef Kenneth Horst Hansen, Københavns Kommune.

– De øvrige navne er ved at være på plads, så vi er klar til at skabe en debatkonference, der bliver anderledes end vores kendte formater som Ejendomsdagene og dagskonferencerne. Business Arena har som mål at skabe bedre byer i de nordiske lande gennem dialog mellem offentlige og private parter, og det har man gjort i Sverige i mange år. Konferencen blev holdt for første gang i Norge tidligere i år, og nu kommer den til Danmark. Vi håber, at vi på den måde også kan bidrage til den vigtige plandiskussion, som kun bliver mere aktuel i øjeblikket, siger Kim Plesner.

Blandt de bekræftede partnere i København er Castellum, SBB, Krook & Tjäder, Apcoa og Nordanö. Business Arena finder sted den 24. november.

Læs også 2.400 åbnede Business Arena i Stockholm – Estate Media var med

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder