Partner Peter Winther er Executive Director og chef for Capital Markets i Colliers i Danmark. Foto: Colliers

Colliers: Vi er utvivlsomt på vej ind i en recession

Det enorme pres, som især kom, da russiske militærstyrker invaderede Ukraine den 24. februar, trykker stadig i stigende grad hele den globale sikkerhed, økonomi og velstand – og ikke mindst fremtidsudsigterne.

De usikre tider har – selvsagt – også ramt ejendomsinvesteringsmarkederne, herunder det danske, hvilket Peter Winther, partner, Executive Director og chef for Capital Markets i Colliers i Danmark, sætter ord på:

– Det er usikre tider. Der er geopolitisk uro, inflationen er den højeste i 40 år, renterne er mangedoblet på under et år, aktiemarkederne er faldet mere end 20 procent i år, og forbrugertilliden er den laveste i de mange år, hvor den er blevet målt.

– Vi er utvivlsomt på vej ind i en recession, spørgsmålet er blot, hvor dyb og langvarig den bliver. Det kan ikke undre, at investorerne på ejendomsmarkedet er blevet både usikre og forsigtige. Men alligevel er transaktionsaktiviteten fortsat meget højere end gennemsnitligt over de seneste 10 år, fremhæver Peter Winther.

Læs også Ny halvårsrekord for handel med europæiske boliger

Læs også Transaktionsvolumenen forventes at stige igen mod årets udgang

Fra sælgers marked til købers marked
Trods pressede markeder og usikre tider er der ingen tvivl om, at der er masser af penge allokeret til ejendomsinvesteringer.

– Der er masser af kontanter på sidelinjen. Men usikkerheden er stor, og investorerne vægrer sig ved at træffe investeringsbeslutninger. Hvor markedet i mange år – og ikke mindst i 2021 – har været sælgers marked, er det nu blevet købers marked.

– Men ikke et købers marked forårsaget af manglende likviditet eller investeringskapacitet. Kun af usikkerhed og bekymring for en dybere recession, som kan sende beskæftigelsen og dermed lejepriserne ned, bemærker Peter Winther.

Hvis det går som forudsagt af Danmarks Nationalbank, kommer vi ind i en let recession. Til gengæld forudsiges det, at inflationen i 2023 vil falde til godt 4 procent, mens den i 2024 igen vil være i underkanten af 2 procent.

– Det er vel ikke så ringe endda. Det er nødvendigt at tage trykket af økonomien og af lønudviklingen, hvis vi ikke skal ende i en inflationsspiral. Og hvis vi igen i 2024 har en økonomi i mere stabil gænge med lav inflation, vil renterne igen skulle nedad.

Colliers er ikke ’ubetinget optimist’
– Der er stor usikkerhed og masser af risici. Og vi er hos Colliers ikke ubetingede optimister, men vi tror på den anden side slet ikke, at vi står over for en ejendomskrise, som tilnærmelsesvist nærmer sig kriserne i begyndelsen af 1990’erne eller omkring finanskrisen, fremhæver Peter Winther.

Læs også Newsec spår 2022 til at blive det næstbedste transaktionsår

Læs også Afslag steget godt 100 procent på investeringsejendomme

Læs også RED opjusterer danske handler til 120 milliarder kr. i 2021

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder