Flemming Joseph Jensen er både adm. direktør i Balder Danmark og i Sjælsø Management. Foto: Presse

Flemming Joseph Jensen runder dobbelt milepæl

Den 3. oktober runder Flemming Joseph Jensen en dobbelt milepæl, når han fylder 60 år og samme dag har 30-års jubilæum i projektudviklings- og byggestyringsfirmaet Sjælsø, hvor han i 1992 startede på sin 30-års fødselsdag som Sjælsø Gruppens blot 13. medarbejder.

Nordvestjyden Flemming Joseph Jensen troede oprindeligt, at han skulle gøre karriere som bankmand. Men spændende mennesker og nye finansieringsudfordringer lokkede ham altså til ejendomsbranchen. I 2000 blev han CFO og i 2007 adm. direktør i Sjælsø Gruppen.

Efter mange års utrættelig kæmpen mod finanskrisen måtte han i 2013 erklære Sjælsø Gruppen konkurs. Han havde dog svært ved at acceptere de dominoeffekter, det kunne have for virksomhedens samarbejdspartnere, og han valgte derfor i samarbejde med den største kreditor, FIH Erhvervsbank, at videreføre projektudvikling og byggestyring i Sjælsø Management, hvorved det lykkedes at gennemføre hovedparten af projekterne.

Også adm. direktør i Balder Danmark siden 2019
I 2019 blev Flemming Joseph Jensen også adm. direktør i Balder Danmark, og han har i dag omkring 180 medarbejdere under sig fordelt på de to virksomheder. Hovedingredienserne i den konstellation er, ifølge ham selv, evnen til at uddelegere og have tillid til folk, så de får mulighed for at vokse med opgaven og ikke mindst bidrage med nye perspektiver.

– Man er ikke blevet klogere, fordi man er blevet chef. Man får måske bare oftere ret, fordi man ikke bliver sagt lige så meget imod. Så gælder det for eksempel om at tie stille i en rundbordssnak, indtil alle har talt, så man ikke kommer til at stå i vejen for nye idéer, siger Flemming Joseph Jensen, der fejrer fødselsdag og jubilæum ved en reception den 4. oktober.

Han mener stadig, at der er masser af læring og udvikling at hente. De kommende år skal blandt andet ESG, digitalisering og proptech prioriteres højt – i samarbejde med det velvalgte team omkring ham.

Se eller gense her ’Fredagsbar med Estate’, som Flemming Joseph Jensen gæstede i fjor.

 

Fakta: Sjælsø Management
– Sjælsø Management er et ejendomsudviklingsselskab etableret i 2013. Selskabet arbejder med udvikling og byggestyring af ejendomsprojekter fortrinsvist i Storkøbenhavn og omegn i samarbejde med investorer

– Sjælsø Management har siden etableringen udviklet og opført cirka 4.000 nye boliger, 60.000 kvm erhvervsbyggeri og 22.500 kvm parkering

Fakta: Balder Danmark
– Balder Danmark A/S er et datterselskab af Fastighets AB Balder, som er et svensk børsnoteret selskab. Balder-koncernen er med en værdi af ejendomsporteføljen den 30. juni 2022 på 206,5 milliarder svenske kr. – cirka 141 milliarder danske kr. – blandt de største ejendomsselskaber i Skandinavien

– I Danmark ejer og administrerer Balder cirka 3.200 færdigbyggede lejeboliger fordelt på 17 ejendomme i Storkøbenhavn, Nordsjælland og omegn. Dertil er planlagt omkring 1.400 nye boliger, som vil stå klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder blandt amdet Cirkusbygningen samt en række hoteller i indre København

 

Læs alle navnenyheder her





I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & akademier

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder