Den cirka 7.000 kvm store kontorejendom på Skibsbyggerivej 5 i Aalborg er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Luftfotos Danmark

Investorgruppe køber kontorejendom centralt i Aalborg

Et konsortium ledet af den Aalborg-baserede ejendomsforvalter Kristensen Properties og med de fire pensionskasser Sampension, Pensionskassen for Jordbrugsakademikere og Dyrlæger, Arkitekternes Pensionskasse samt Pensionskassen for Teknikum- og Diplomingeniører har købt en cirka 7.000 kvm stor kontorejendom på Skibsbyggerivej 5 centralt i Aalborg.

Det oplyser statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, som aldrig oplyser transaktionssum.

Ejendommen, som indeholder cirka 7.000 kvm erhvervsarealer fordelt på fem etager og med tilhørende kælder på omkring 850 kvm, blev sat til salg i marts for 112 millioner kr.

Læs mere i Freja sætter to markante ejendomme til salg

Skal omdannes til flerbrugerhus
Hos Kristensen Properties forklarer COO Jeppe Lynge Larsen, hvad der skal ske med ejendommen.

– Østhavnen i Aalborg er i rivende udvikling i disse år og betragtes som det mest attraktive kontorområde i Nordjylland. Beliggenheden er med andre ord helt i top på denne ejendom, som vi vil omdanne til et moderne og energivenligt flerbrugerhus med plads til flere mellemstore lejere.

Også hos sælger, Freja Ejendomme, er salgschef, Per Kondrup, selvsagt tilfreds.

– Det er en fantastisk ejendom med nogle rigtig gode lokaler og en imponerende beliggenhed og udsigt. Men det er også en meget stor ejendom, som bestemt ikke er for alle. Derfor er vi også rigtig glade for dette salg, hvor vi har fundet den helt rigtige køber, der kan løfte opgaven og skabe nyt liv i ejendommen, fremhæver Per Kondrup.

Freja Ejendomme overtog ejendommen fra Bygningsstyrelsen og den har tidligere været anvendt til kontor og administration for Toldstyrelsen og Motorstyrelsen. I dag er kun stueetagen udlejet til de to styrelser.

Der hører til denne ejendom cirka 150 parkeringspladser, hvoraf omkring 40 i dag er disponeret til de nuværende lejere.

Nordicals Aalborg har formidlet salget for Freja Ejendomme.

Læs alle nyheder om transaktioner her





I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder