PFA’s flerbrugerkontorhus The Union på Lautrupsgade 13-15 i Københavns Nordhavn. Foto: Niels Nygaard

PFA finder ankerlejer til ejendom i Nordhavnen med nyt, ultrafleksibelt kontorkoncept

PFA, en af Danmarks allerstørste ejendomsinvestorer og landets største kommercielle pensionsselskab, har via Colliers’ kontorudlejningsteam i København netop udlejet cirka 7.000 kvm i PFA’s The Union-flerbrugerkontorhus på Lautrupsgade 13-15 i Københavns Nordhavn.

Den nye lejer er den internationale bank Banking Circle, der flytter ind i løbet af foråret 2023. Banken bor i forvejen til leje i Nordhavnen.

De resterende cirka 2.500 kvm i PFA’s kontorhotel bliver også drevet under det ultrafleksible kontorkoncept ’The Union’. Der er stadig ledige pladser og lejemål.

Via The Union tilbyder PFA et fællesskab af landsdækkende kontorer med fælles faciliteter og muligheder for et businessnetværk. Her kombineres forskellige services, fleksibilitet, sundhed og bæredygtighed med målet om blandt andet at opnå medarbejdertrivsel. Gennem processen har PFA samarbejdet med ejendomsforvalteren Newsec og Newsecs asset management-afdeling, der har varetaget udviklingen og renoveringen af ejendommen sammen med Colliers.

Flere kontorer på vej
PFA’s The Union-flerbrugerkontorhus i Nordhavnen bliver et af de første af sin slags i København. I Aarhus og Odense er konceptet allerede gået i luften, og flere kontorer er på vej.

I alt er 17 af PFA’s kontorejendomme således udpeget til at blive udviklet efter The Union-konceptet, og det næste i rækken bliver ejendommen på Vester Farimagsgade 19 i København K, som Colliers’ kontorudlejningsteam også har til udlejning.

Læs også PFA satser på nyt, ultrafleksibelt kontorkoncept

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder