Nuværende og kommende adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling: Erik Nielsen (til venstre) og Mads Bøgelund Lauritzen. Foto: MT Højgaard Projektudvikling

Ny topdirektør i MT Højgaard Projektudvikling

Mads Bøgelund Lauritzen tiltræder 1. oktober som ny adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling. Han afløser nuværende adm. direktør Erik Nielsen som led i et planlagt generationsskifte, oplyser selskabet.

Mads Bøgelund Lauritzen har de seneste fem år stået i spidsen for bygherrefunktionen i MT Højgaard Projektudvikling og gennemført en række større udviklingsprojekter inden for erhvervs- og boligbyggeri. Mads Bøgelund Lauritzen er 43 år, uddannet civilingeniør og har en lang og bred erfaring inden for byggebranchen. Han har tidligere været både bygherrerådgiver i Emcon og projektansvarlig i entreprenørvirksomheden Pihl & Søn.

– Jeg er glad for, at vi har rekrutteret den næste adm. direktør i egne rækker. Mads Bøgelund Lauritzen er en dygtig og visionær leder, som kender virksomheden og branchen indefra. Han har skabt flotte resultater og har en positiv tilgang til løsning af de problemstillinger, som typisk opstår i ethvert projektforløb, siger Erik Nielsen.

Selv afløste Erik Nielsen Morten Hansen som adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling. Det var i september 2021. Erik Nielsen fortsætter i MT Højgaard Projektudvikling med fokus på udvikling og gennemførelse af projekterne.

Læs også Erik Nielsen er ny topchef i MT Højgaard Projektudvikling

Læs også Ny direktør og setup skal øge MT Højgaard Projektudviklings bundlinje og transparens

Mads Bøgelund Lauritzen er kommende adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling. Foto: MT Højgaard Projektudvikling

Også ny projektudviklingsdirektør
Samtidig med generationsskiftet i ledelsen overdrager projektudviklingsdirektør Finn Mortensen ansvaret for afdelingen i Risskov til Frederik Østergaard Kristiansen, der har en baggrund som jurist og har tidligere arbejdet som advokat hos større danske advokatfirmaer. Finn Mortensen fortsætter ligeledes i MT Højgaard Projektudvikling, hvor han vil fokusere på færdiggørelse af byudviklingen på Dalum Papirfabrik og andre udviklingsopgaver.

Læs mere i Niam køber Odense-projekt for 577 millioner kr. af MT Højgaard Projektudvikling

Mads Bøgelund Lauritzen ser selvsagt frem til at blive adm. direktør i MT Højgaard Projektudvikling:

– Jeg glæder mig meget til at stå i spidsen for MT Højgaard Projektudvikling og til at fortsætte de gode takter, som virksomheden har præsteret over en årrække.

– Jeg ser også meget frem til et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Frederik Østergaard Kristiansen (ny projektudviklingsdirektør, red.), der har en fagligt stærk profil, en bred erfaring, og ikke mindst en god og positiv energi, siger Mads Bøgelund Lauritzen.

 

Fakta: MT Højgaard Projektudvikling

– MT Højgaard Projektudvikling er en selvstændig forretning med udviklings- og styringskompetencer. Selskabet udvikler og realiserer erhvervs- og boligprojekter samt opfører og drifter byggeri i Offentlig-Privat Partnerskab (OPP)

– MT Højgaard Projektudvikling udvikler både med henblik på opførelse i eget regi med salg til private og med henblik på salg til investorer

 

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder