
tirsdag 13. september 2022 14:58
Uro preller af på det internationale ejendomsmarked
På trods af først corona og flere, der arbejder hjemme og dernæst krigen i Ukraine, stigende renter og galopperende inflation, så har uroen endnu ikke ramt ejendomsmarkedet i bemærkelsesværdig grad. Investorerne har mange penge, der skal placeres, og virksomhederne er ikke begyndt at opsige lokaler i en grad, der påvirker tomgangen.
Det viser helt friske tal fra et af verdens største mæglerfirmaer. JLL, der i øjeblikket ikke er et selvstændigt brand i Danmark, men er til stede i 80 lande med mere end 100.000 ansatte, har netop udgivet deres Ejendomsur, der igennem mere end 30 år har taget pulsen på udviklingen i kontorlejeniveauet i Europa.
Det viser for 1. halvår, at der er godt gang i efterspørgslen i både Vest- og Østeuropa, og det underbygger flere eksperters forventning til, at corona og flere hjemmearbejdspladser i hvert fald ikke har fået virksomhederne til at opsige deres lokaler.
Tværtimod steg lejepriserne i Europa med 1,3 procent i 2. kvartal svarende til en vækst på 3,6 procent på årlig basis. Tomgangen har ligget stabilt på 7,2 procent.
– De fleste markeder ser stigende lejepriser i øjeblikket, påpeger JLL.
Færre vil have kontorplads i Stockholm
Der har været størst vækst i efterspørgslen i markeder som Haag, Dublin, Hamborg, Düsseldorf og München, mens færre har villet have mere kontorplads i byer som Luxembourg, Edinburgh og Stockholm.
Den svenske hovedstad udmærker sig ved at have et meget volatilt kontormarked, hvor priserne meget hurtigere end i København kan stige – men altså også falde.
Læs hele artiklen i det nye Estate Magasin nr. 5/2022 her eller bestil dit eget abonnement via info@estatemedia.dk