Unisport har lejet sig ind på 10.000 kvm i en industri- og logistikejendom på Sleipnersvej 2 i Køge. Ejendommen er ejet af Mileway. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech

Blackstones Mileway finder lejer til 10.000 kvm ved København

Danskstiftede Unisport har netop lejet sig ind på 10.000 kvm i en industri- og logistikejendom på Sleipnersvej 2 i Køge. Ejeren af ejendommen er Mileway, som er den amerikanske kapitalfond Blackstones logistikselskab i Europa.

– Vi har haft et forrygende 2021, og på baggrund af de første seks måneder af 2022, hvor vi også har vækstet, forventer vi, at udviklingen vil fortsætte. Fodbold har vist sig at være ret upåvirket af de økonomiske nedture, og de kommende internationale slutrunder som herrernes VM og kvindernes EM øger altid salget mærkbart. Særligt når Danmark klarer sig godt. På grund af vores vækst har vi haft brug for større lokaler, og vi har derfor været på udkig efter en højloftet ejendom på cirka 10.000 kvm til vores centrallager og tekstiltrykkeri. Nu har vi indgået en aftale med Mileway om det helt rigtige sted på Sleipnersvej 2 i Køge, oplyser økonomidirektør Jesper Rechter Christensen, Unisport.

Hele 95 procent af Unisports salg sker online, selvom virksomheden siden 2015 har åbnet fire butikker i alt i København, Oslo, Stockholm og Paris.

EDC Erhverv Poul Erik Bech har stået for udlejningen af ejendommen, hvor der fortsat er 4.955 kvm ledige lokaler til lager og logistik.

Læs alle nyheder om industri- og logistikejendomme her

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder