Carlsberg Byen i grænseområdet mellem Valby, Frederiksberg og Vesterbro i København. Billedet er taget i foråret 2021. Foto: Züblin

Tomgang for lejeboliger falder yderligere – især pres på hovedstaden

Andelen af tomme, private lejeboliger er faldet 1,6 procentpoint i forhold til sidste år, viser en ny analyse fra ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark.

Det betyder, at tomgangen nu er helt nede på 3,2 procent, hvilket er lavere end gennemsnittet i 2000-2022.

– I samme periode er der kommet mange nye boliger til, og det kan vi jo se, at der har været et stort behov for. Vi står netop nu også i en situation, hvor både stigende rente og inflation påvirker danskernes privatøkonomi. På trods af usikkerheden bør der fortsat planlægges nye lejeboliger, da et større boligudbud kan sikre en god bolig til os alle i nærheden af, hvor man gerne vil bo, siger underdirektør Morten Marott Larsen, Ejendomdanmark.

Tomgangsfald i hovedstaden
Det er især i hovedstaden, at der er er få tomme boliger. Regionen har således en tomgang på 2,5 procent, og den er faldet 2,1 procentpoint siden sidste år.

– Der er fortsat flere, som gerne vil bo i København. Vores hovedstad er jo en dejlig by. Det er bare vigtigt, at der er boliger nok til alle. Derfor skal der for eksempel også styr på byggesagsbehandlingen i Københavns Kommune, så det ikke er bureaukrati, der er hæmskoen for udvikling, siger Morten Marott Larsen.

I det centrale København er tomgangen for boliger faldet 1 procentpoint siden sidste kvartal, oplyser Ejendomdanmark.

Økonomisk tomgang, april 2022

Kilde og grafik: Ejendomdanmark





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder