Adm. direktør Rasmus Greis, Copenhagen Capital. Foto: Copenhagen Capital

Københavnsk frasalg til trecifret millionbeløb afslutter samarbejde

Det børsnoterede ejendomsinvesteringsselskab Copenhagen Capital og Helmersen Gruppen ejet af Peter Helmersen har solgt deres fælles ungdomsboligejendom på Frederikssundsvej 11 i København NV til Akademikerpension.

Det er sket i en handel til 115 millioner kr. Salget sker til en pris, som er cirka 14 procent over ejendommens bogførte værdi og er betinget af, at lejerne ikke udnytter deres forkøbsret til ejendommen, oplyser Copenhagen Capital og Helmersen Gruppen.

Projektet blev erhvervet i 2019 og bestod på daværende tidspunkt af en grund med en mindre ejendom og en byggetilladelse til at opføre 41 ungdomsboliger, et erhvervslokale og en parkeringskælder. Ejendommen er siden blevet opført i totalentreprise af SG Totalentreprise og er fuldt udlejet.

Provenu
Ejendommen har en kostpris i Copenhagen Capital på 75 millioner kr., og salget sikrer selskabet et provenu på 36,3 millioner kr.

Salget markerer samtidig afslutningen på partnerskabet mellem Copenhagen Capital og Helmersen Gruppen. Copenhagen Capital ejer herefter alle aktiviteter 100 procent.

– Vi har haft et godt samarbejde med Helmersen Gruppen med udviklingen af ejendommene Læderstræde 11, København K, og Frederikssundsvej 11, København NV. I 2021 erhvervede Copenhagen Capital minoriteten af ejendommene, og de er nu solgt til tredjepart. Begge projekter har været succesfulde, og det er blevet til to smukke ejendomme, som vi er stolte af, ligesom økonomien også har været ganske fornuftig, siger adm. direktør Rasmus Greis, Copenhagen Capital.

Læs også Copenhagen Capital femdobler overskud til ny rekord

Læs alle nyheder om transaktioner her





I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

See more

Seneste nyt

Popular news