Indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen (S). Foto: Presse

Forløb om Herlev-modellen affødte kritik under samråd

På et samråd i går blev indenrigs- og boligminister, Christian Rabjerg Madsen(S), mødt af kritiske spørgsmål fra Venstre om forløbet omkring Herlev-modellen, det skriver Berlingske her til morgen.

Ministeren var indkaldt til samråd med Folketingets boligudvalg for at redegøre for hvordan det kan være at den socialdemokratiskledede kommune, Herlev i efteråret 2021 godkendte byggeriet af en ny type plejeboliger udviklet i samarbejde med PensionDanmark, som er en kombination af offentligt og privat plejehjem, når flere ministerier havde slået fast at projektet kom i karambolage med den eksisterende lov på området som regulerer private plejehjem i Danmark. Der var altså ikke lovhjemmel.

– Jeg bliver forarget helt ind i knoglerne, når jeg ser en kommune, som med åbne øjne kører over for rødt. Inden man vedtager beslutninger, sikrer man sig altså, at der er lovhjemmel. Skal kommunerne bare vedtage det, som de har lyst til, og så kommer regeringen og holder hånden under dem bagefter? lød et spørgsmål fra Jane Heitman, Venstre.

Ifølge Berlingske har flere ministerier siden starten af dette år forsøgt at finde en løsning på, hvordan lovgivningen kan ændres, så plejeboligerne i Herlev kan blive bygget. Indtil videre uden resultat.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje