Et uskønt forløb til skade for alle

Mandag skete der noget virkelig sjældent. DR var ude på stort set alle sine platforme og beklage, at den danske statsradiofoni havde bragt en historie om Lynetteholmen, hvor de stort set fik fortalt, at et af Danmarks største anlægsprojekter var blevet vedtaget på grundlag af en 40 år gammel amerikansk miljøvurdering.

Det kunne få de fleste op af stolen. Lynetteholmen er vokset på rigtig mange københavnere, som noget man skal være imod i løbet af det seneste år. På trods af, at hele ideen om Lynetteholmen er opstået, fordi politikerne ønsker at beskytte den danske hovedstad mod klimaforandringerne. Efter stormen Bodil opstod et behov for enten at polstre alle bolværk i Københavns havn eller bygge en egentlig dæmning. Det første er ret kompliceret, og det andet har det med ikke at være særlig kønt. Derfor var der nogle, der foreslog, at man udbyggede dæmningen og gjorde det til et egentlig stykke København, der samtidig kunne afbøde de værste havstigninger.

Men den historie har mange københavnere glemt. Ligesom der er modstand mod lastbiler med jord igennem byen, men man glemmer, at der ikke kommer til at køre væsentligt flere lastbiler gennem byen for at anlægge Lynetteholm, for de kører her allerede. Hver dag året rundt bliver der gravet så meget jord op rundt omkring i København, at der er behov for at komme af med det. Og det er en situation, vi allerede står i i dag, hvor lastbilerne så kører ud med jorden til Nordhavn. Det samme antal lastbiler skal i fremtiden køre til Lynetteholm, men jorden skal vi af med i alle fald, medmindre al aktivitet stopper i Hovedstadsregionen.

Lad mig lige slå fast, at som chefredaktør og oprindeligt journalist kan jeg kun ønske, at vi får flere graverjournalister som dem på DR, for der er som aldrig før brug for at tjekke, hvordan beslutninger og indflydelse styrer samfundet. Men man skal altid huske at tænke motiv, før man tænker skandale. Og hvis der ikke er et motiv, så er der nok heller ikke nogen skandale. Det er her sagen halter for mig, for bortset fra, at man måske sikrer sit eget arbejde i 50 år frem, hvor flere af de nuværende medarbejdere i By & Havn alligevel er gået på pension, så er det svært at få øje på et fordækt motiv hos ledelsen i selskabet til at trumfe Lynetteholm igennem.

DR har indrømmet, at i tilfældet med Lynetteholmen var den nu så omtalte 40 år gamle miljøvurdering kun en del af Rambøll rapporten og en understøttende del. Sådan blev den ikke omtalt, og det er derfor DRs dækning ikke var fyldestgørende. Men det er også svært at forestille sig, at nogle af Danmarks dygtigste embedsmænd og ingeniører ville lave en så vigtig vurdering på så tyndt et grundlag. De er alle 100 procent klar over, hvad der er på spil, og de ved, at der er fuld aktindsigt i alt, hvad By & Havn beslutter.

By & Havn er nemlig ganske vist et selvstændigt interessentskab og Danmarks største projektudvikler, men de er ejet af den danske stat og Københavns Kommune. Derfor er det også politikere i Folketinget og i Borgerrepræsentationen, der via bestyrelsen afgør, hvordan og hvad By & Havn skal beskæftige sig med. Med Jens Kramer Mikkelsen havde man tidligere en dreven politiker og overborgmester i stolen som adm. direktør og altså en, som var vant til at træffe beslutningerne og få andre til at udføre dem. Sådan er det ikke i dag, hvor By & Havn er ledet af tidligere embedsmænd fra Københavns Kommune. Endda embedsmænd med en track record af høj integritet og loyalitet overfor de beslutninger, der træffes i det politiske system.

Man må altså indtil det modsatte er bevist formode, at de forsøger at agere ud fra de beslutninger, som politikere og bestyrelse vedtager.

Derfor virkede det på alle måder uskønt, at adm. direktør Anne Skovbro og udviklingsdirektør Ingvar Sejr Hansen i den grad blev kastet for løverne og i flere dage måtte stå på mål, mens DR og andre journalister beskød dem og fik modstanden hos alle græsrødderne til at gå amok – igen. Når medier stamper den vinkling op af en historie, så er det med til at øge en fornemmelse af, at “de stikker nok noget under stolen”. Men igen, hvorfor skulle de det? Hvad skulle motivet være i By & Havn – bortset altså fra at leve op til de “ordrer”, der modtages fra bestyrelsen og dermed fra folketinget og borgerrepræsentationen.

Det er ikke første gang i løbet af de seneste år, at embedsmænd ender med at tage skraldet, men det er nyt, at politikere ikke står på mål for de sager, som de allerede har nikket til og i stedet kaster embedsmænd under bussen helt alene. Det er simpelthen ikke fair. DR har begået fejl, nuvel. Men den største fejl bliver begået af de politikere, der ikke griber bolden og dels “gider” forklare, hvad Lynetteholmen egentlig er opstået af, og dels vælger at holde By & Havn ud i strakt arm, indtil de har vurderet om stormen løjer af.

Det er ikke værdigt, og det er med til at øge modstanden mod helt nødvendige udviklings- og infrastrukturprojekter. Når det så er sagt, så er det heller ikke rimeligt, at Rambøll, som er en af Danmarks største og mest respekterede rådgivere, ikke bliver spurgt. Der er mange, der kan være irriterede på omstændelige VVM-undersøgelser og meget andet, men netop derfor har vores store rådgivere høj troværdighed. Selvfølgelig skal de ses efter i kortene, men de skal i det mindste spørges igen og igen, hvis man virkelig tror, at de har baseret en stor bestilt analyse på en 40 år gammel rapport.

Selvom Lynetteholmen-sagen er en “intern” sag mellem forskellige offentlige parter, så bidrager den både til politikerlede men også  til den borgermodstand og -inddragelse , som ejendomsbranchen hver dag bruger millioner af kr. på over hele Danmark.

Jeg er en meget stærk fortaler for borgerinddragelse, men ikke når det tager overhånd. Det er dumt og spild af penge, for det er nødvendigt, at vi udvikler Danmark, og det kan vi ikke, hvis projekter bliver forsinket i årtier på grund af smådyr og ålegræsarter, som allerede er undersøgt på kryds og tværs.

Ejendomsbranchen bliver tit beskyldt for at være nogle værre nogen, der ikke vil det godt for de mange borgere, som branchen dagligt lægger mursten til. Konspirationsteorier er et voksende fænomen i disse år ikke mindst på grund af ekko-kamre på sociale medier. Politikerne skal, selvom de er politisk uenige og ønsker at fremme deres egen sag, være med til at stoppe de sager og bakke op om de offentlige institutioner fremfor at lade dem stå på egne ben, når de fanges i forlygterne.

Medmindre man tror på, at klimaforandringerne går væk igen, så kan vi ikke både sikre København og ikke gøre noget. Det er lidt det samme som når, der er nogle, der i skarpe vendinger kritiserer, at der ikke er flere billige boliger. Og når politikerne så vil give tilladelse til at bygge mere for at øge udbuddet, så protesterer de mod byggeriet. Så er der kun et spørgsmål, der trænger sig på: Er  der en voksen til stede?

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje