Den nye partnergruppe i Rubik Properties. Fra venstre er det Nicolai Sehested Dalsgaard, Jacob Smergel-Krog, Søren Salby og Daniel Hye Hedemand. Foto: Rubik Properties

Ledelsesgruppen tiltræder som partnere i Rubik

Rubik Properties blev stiftet i 2018 som lokal manager for udenlandske investorer. Amerikanske Goldman Sachs og Invesco Real Estate samt det svenske, børsnoterede ejendomsselskab SBB, som investerer i ejendomme med offentlige lejere, er Rubiks største og vigtigste samarbejdspartnere.

Nu har virksomheden udvidet partnergruppen med tre ledende medarbejdere, og det er væsentligt i forhold til at indfri virksomhedens høje ambitioner for fremtiden:

– Det er med stolthed og stor optimisme for fremtiden, at jeg kan oplyse at ledelsesgruppen er tiltrådt som partnere i Rubik Properties. Vores virksomhed leverer investerings- og forvaltningsservices til blandt andre Goldman Sachs, Invesco og SBB – hér er partnergruppen sammen med vores dygtige medarbejdere nøglen til at indfri vores ambitioner om at levere best-in-class services til vores investorklienter samt fortsætte den positive udvikling af virksomheden, siger Jacob Smergel-Krog, CEO og stifter af Rubik Properties.

Partnergruppen består således af Jacob Smergel-Krog (CEO), Søren Salby (CFO), Nicolai Sehestedt Dalsgaard (CO-CIO) og Daniel Hye Hedemann (COO).

 

Fakta: De nye partnere i Rubik Properties

– Søren Salby, CFO, tiltrådte i august 2019 og har ansvar for Rubik Properties’ investorrapportering til deres udenlandske klienter. Søren Salby kom fra en tilsvarende stilling hos Patrizia, hvor han gennem seks år forestod nordisk investorrapportering til Patrizias udenlandske fonde

– Nicolai Sehestedt Dalsgaard, CO-CIO, tiltrådte i januar 2020 og har haft afgørende indflydelse på investeringsaktiviteter hos Rubik Properties. Nicolai Sehestedt Dalsgaard kom fra en stilling som Investment Manager hos Patrizia, hvor han gennem seks år faciliterede investeringer i Norden på vegne af Patrizias fonde.

– Daniel Hye Hedemann, COO og Head of Asset Management, tiltrådte Rubik Properties i januar 2022 med henblik på at videreudvikle og sikre solid kommerciel forankring i vores forvaltningsplatform. Daniel Hye Hedemann kom fra en stilling som Head of Real Estate hos PBU med ansvaret fra pensionskassens ejendomsportefølje. Herudover er Daniel Hye Hedemann et kendt ansigt for den øvrige partnerkreds, idet han også har en fortid som Investment Manager hos Patrizia.

 

Rubik Properties har 11 medarbejdere og har siden etableringen i 2018 gennemført investeringer for 12 milliarder kr. og forvalter p.t. ejendomme for 6 milliarder kr. Rubik Properties udbyder investerings- og forvaltningsservices til institutionelle investorer.

Få meget mere at vide om Jacob Smergel-Krogs vej fra Patrizia til selvstændig formidler af ejendomme for milliarder her.

Læs mere om Rubiks 2021-resultater og forventninger til 2022 i:

Fremadstormende Rubik lander nyt, solidt millionoverskud

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje