Jeppe Allert Madsen er ny CFO i Sweco Danmark. Foto: Sweco

Sweco Danmark udnævner ny CFO fra egne rækker

Den nye CFO i Sweco Danmark tiltræder 1. august. Og det er et velkendt ansigt i virksomheden. 38-årige Jeppe Allert Madsen har været i virksomheden siden 2004, hvor han startede som elev i det daværende Carl Bro. Han har senest været direktør for Intelligent Society.

– Sweco er inde i en særdeles positiv udvikling, hvor vi vokser organisk og akkvisitivt og ar evnet at løfte indtjeningen til et markedsledende niveau. Jeg er overbevist om. At vi har forudsætningerne for at fortsætte den positive udvikling og ser på et personligt plan frem til at opnå vores ambitiøse mål for fremtiden, siger Jeppe Allert Madsen og fortsætter:

– Jeg har igennem snart 20 år haft fornøjelsen af at arbejde i en virksomhed, der har givet mig muligheden for at vokse fagligt og menneskeligt og samtidig lære forretningen at kende i både bredden og dybden. At blive CFO og en del af direktionen i Sweco Danmark er en drøm, som går i opfyldelse for mig, og jeg er både glad og stolt over den tillid, som virksomheden har vist mig.

Jeppe Allert Madsen overtager stillingen efter Steen Steensen, som efter eget ønske stopper i Sweco Danmark for at tiltræde som direktør i en familieejet virksomhed på Vestsjælland.

– Med Jeppe Allert Madsen får vi i Sweco Danmark en CFO med solid finansiel baggrund kombineret med en dyb og omfattende forretningsforståelse, som udgør et stort aktiv i vores vækstrejse. Herudover har Jeppe gennem sine knap 20 år i virksomheden et indgående og bredt kendskab til vores virksomhed og kultur. I samme moment ønsker jeg at takke Steen Steensen for sin store indsats og rolle i den positive udvikling, som vi har været igennem de seneste fem år, siger Dariush Rezai, adm. direktør, Sweco Danmark.

Læs hvem der ellers har skiftet job på det seneste her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje