Carlsberg Byen i grænseområdet mellem Valby, Frederiksberg og Vesterbro i København. Billedet er taget i foråret 2021. Foto: Züblin

Kontorer overhaler detail – men ’tempoet er gået lidt ned i gear’

Det er nu mest attraktivt at investere i kontorejendomme, når de tre segmenter kontor-, retail- og boligejendomme måles op mod hinanden.

Det vurderer chefanalytiker Mark Maack Gibson i Realkredit Danmarks nye temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme, hvor det Danske Bank-ejede realkreditinstitut med udgangspunkt i eget erhvervsvurderingssystem atter har zoomet ind på de tre segmenter.

Mest attraktivt er ’kontor’, som er gået frem til ’positiv’, hvilket er den højest mulige score, fra ’svagt positiv’, mens ’retail’ omvendt faldt til ’neutral’ i 1. kvartal 2022 fra ’positiv’ i 4. kvartal 2021.

’Bolig’, der dækker over boligudlejningsejendomme, vurderes uændret til ’svagt positiv’.

– I hele træskolængder er signalerne et vidnesbyrd om, at de positive takter på markedet for investerings- og erhvervsejendomme fortsatte i 1. kvartal, selvom tempoet er gået lidt ned i gear, skriver Mark Maack Gibson i en kommentar til investeringsmålingen.

– Væksten i dansk økonomi samt transaktionsvolumen understøttede begge den positive udvikling, som dermed var i stand til at neutralisere de negative effekter fra de kraftigt stigende renter, fremhæver chefanalytikeren i Realkredit Danmark.

 

Temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme i 1. kvartal 2022

Kilde og tabel: Realkredit Danmarks temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme i 1. kvartal 2022

Læs om Realkredit Danmarks forrige temperaturmåling:

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder