Illustration: Arkitema

AP Pension køber grund i Kalundborg til boligprojekt

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, har købt en 13.800 kvm stor grund i Klosterparken centralt i Kalundborg. Dermed kan selskabet senere på året tage første spadestik til en række svanemærkede boliger, der bliver opført af totalentreprenøren 5E Byg.

Det oplyser AP Pension, som overtager grunden den 1. oktober.

De 97 Arkitema-tegnede boliger på mellem 49 og 110 kvm er fordelt på syv punkthuse med cirka 8.800 kvm boliger. Alle boliger får altaner med udsigt til Klosterparken.

Adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, er meget tilfreds med købet af grunden i Klosterparken.

– Kalundborg Kommune er inde i en rivende udvikling, der tiltrækker både virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dermed vil der være et øget behov for flere og moderne boliger i Kalundborg, og det er vi glade for, at vi kan være med til at bidrage til med købet af grunden. Gennem hele processen om Klosterparken har vi har haft et godt samarbejde med Kalundborg Kommune. Et samarbejde, som vi ser frem til at fortsætte, siger Peter Olsson om købet af grunden, hvor projekteringen er gået i gang, siger Peter Olsson.

Også borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Damm, ser frem til AP’s projekt.

– Vi er meget glade for, at aftalen med AP Ejendomme nu er endelig på plads. For vi har et behov for flere nye og moderne boliger, hvis vi også i fremtiden vil være en attraktiv kommune for både borgere og virksomheder. Med købsaftalen på plads er det første skridt mod en række nye boliger i centrum af Kalundborg taget, og vi ser frem til at følge det fortsatte arbejde med boligerne, siger Martin Damm.

Læs stort interview med adm. direktør Peter Olsson, AP Ejendomme, i Estate Magasin nr. 2/2022 her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder