Resights er anført af CEO, medejer og medstifter Lars Horsbøl (stående til venstre) samt CTO, medejer og medstifter Mikkel Duif (stående med hvid skjorte). Foto: Resights

Resights foretager første opkøb – køber selskab af Rasmus Juul-Nyholm

Der er stadig fuld fart over feltet hos den danske techstartup og ejendomsdataplatform Resights, som nu har foretaget sit første opkøb i form af et komplimenterende ejendomsdataselskab.

Det drejer sig om Domuspro, som er en dataleverandører til den finansielle sektor.

Det oplyser parterne uden at komme ind på transaktionssummen.

Domuspro blev stiftet i 2013 af Cobblestone-medstifter Rasmus Juul-Nyholm og selskabets hidtidige direktør Peder Bay-Jensen. De har hidtil ligeligt ejet Domuspro.

Virksomheden bistår danske pengeinstitutter med at indsamle, strukturere og vedligeholde regnskabsinformation og selskabsdokumentation på de andelsboligforeninger, som de har ydet lån til.

– Vi er meget tilfredse med og stolte over at kunne annoncere, at Domuspro fremover bliver en del af Resights. Med opkøbet overtager vi en sund forretning med nogle ressourcer og kapabiliteter, som komplimenterer vores eksisterende forretning rigtig godt. Derudover giver opkøbet os muligheden for at komme endnu tættere på de danske pengeinstitutter, hvor vi allerede har mange kunder i dag, siger adm. direktør, medejer og medstifter Lars Horsbøl, Resights, i en meddelelse.

Med overtagelsen af Domuspro runder Resights 25 fuldtidsmedarbejdere.

Også fra sælgerside er selvsagt tilfredshed med handlen.

– Domuspro er skabt i en tid før data-revolutionen kom til ejendomsbranchen. Peder Bay-Jensen og jeg skabte en løsning, som mødte et smalt og fokuseret behov i den finansielle sektor. Med salget til Resights kombineres to stærkt komplementære dataløsninger til glæde for både den finansielle sektor og ejendomsbranchen, siger Rasmus Juul-Nyholm.

SaaS-virksomheden Resights blev i sommeren 2020 etableret af CEO og medejer Lars Horsbøl samt CTO og medejer Mikkel Duif. SaaS er en forkortelse for ’Software as a Service’, mens Resights-navnet er en sammentrækning af ’Real Estate Insights’.

Læs også Resights vokser fra 1 til 16 ansatte på ét år

 

Fakta: Domuspro

– Domuspro blev stiftet i 2013 af Cobblestone-medstifter Rasmus Juul-Nyholm og selskabets hidtidige direktør Peder Bay-Jensen

– Domuspro er leverandør af andelsboligrelateret information til den finansielle sektor. Virksomheden ligger i København og har i dag fem ansatte

– I 2021 havde Domuspro en omsætning på 4,5 millioner kr. og et resultat før skat på 1,5 million kr.

 

Fakta: Resights

– Resights blev stiftet i sommeren 2020 af CEO og medejer Lars Horsbøl samt CTO og medejer Mikkel Duif

– Proptechfirmaet udvikler softwareløsninger, der øger datatilgængeligheden i ejendomsbranchen

– Virksomheden beskæftiger efter opkøbet af Domuspro over 25 medarbejdere fordelt på kontorer i København og i Beograd i Serbien

– I 2021 havde Resights en bruttofortjeneste på 3,3 millioner kr. og et resultat før skat på 0,6 million kr.

 

Læs alle artikler om proptech her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder