Umar Gulzar er stiftende partner og adm. direktør i det nystiftede ejendomsforvaltningsselskab UG Property Partners. Foto: Presse/UG Property Partners

30-årig bag ny ejendomsforvalter

Endnu en dansk ejendomsforvalter har set dagens lys.

Denne gang er det Umar Gulzar, der fra 2018 til 2021 var ansat i det danske investerings- og forvaltningsselskab Fokus Asset Management, inden han nåede et kort smut forbi den tyske ejendomsforvalter Patrizia, som vil stå på egne ben.

Her i marts har han startet ejendomsforvaltningsselskabet UG Property Partners, oplyser han. Selskabet vil fokusere på investment og asset management på vegne af danske og udenlandske investorer på det danske ejendomsmarked.

– Vi oplever, at der er et mismatch mellem ejendomsforvaltere på det danske marked og antallet af investorer, der er interesseret i at investere i fast ejendom. Det er hovedårsagen til, at vi har oprettet selskabet, forklarer Umar Gulzar, stiftende partner og adm. direktør i UG Property Partners.

Umar Gulzar oplyser til Estate Media, at han starter op alene – dog har han en Legal Advisor med på rejsen.

Ambition
UG Property Partners har base i København – nærmere bestemt i Valby – og er specialiseret i alle ejendomssegmenter i Danmark.

– Vi vil udnytte vores erfaring og netværk til at finde de mest attraktive investeringsmuligheder, der ikke er bredt markedsført enten off-market eller i begrænset konkurrence. Formålet med selskabet er at skabe værdi gennem aktivt asset management i tæt samarbejde og partnerskab med højt kvalificerede og dygtige branchespecialister. Til at starte med overtager vi ikke forvaltningen af de ejendomme, vi køber på vegne af vores kunder. Det outsourcer vi.

– Det er dog vores ambition at nå hen til et stadie, hvor vi ressourcemæssigt også kan varetage vores kunders ejendomme efter opkøb. På længere sigt er vores ambition at blive en in-house full-service-udbyder, der dækker hele værdikæden inden for ejendomsforvaltning, forklarer 30-årige Umar Gulzar.

Han kan på nuværende tidspunkt ikke komme ind på konkrete målsætninger for UG Property Partners.

Umar Gulzar er cand.merc. i økonomi og erhvervsadministration fra Copenhagen Business School, CBS, og var fra 2017-18 Associate i det københavnske erhvervsmæglerfirma Cushman & Wakefield RED.

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder