De 28 rækkehuse på Mosevænget i Stige i det nordlige Odense. Boligerne forventes færdige i løbet af foråret 2023. Illustration: Presse

Østjysk investor køber boligprojekt i Odense

I Stige i det nordlige Odense er opførelsen af 2.800 kvm rækkehuse solgt til det Skanderborg-baserede investeringsselskab SPI for 57 millioner kr.

Sælger er Stige Vest Udvikling, som i samarbejde med Projektudvikling Fyn selv står for opførelsen af rækkehusene på Mosevænget. Boligerne forventes færdige i foråret 2023.

– Der er stadig en rigtig god efterspørgsel på boligudlejningsejendomme i Odense, og vi oplever, at efterspørgslen er med til at presse priserne op i et højt niveau. Det gælder faktisk i de fleste større byer på Fyn, hvor vi oplever en klar overvægt af købere i forhold til sælgere, hvilket er med til at fastholde de høje priser, siger erhvervsmægler Mathias Grønning fra Colliers i Odense.

Han fortæller, at der fortsat er stor appetit på investeringssager i Odense-området. Især er der interesse for rækkehuse og nyere boliger i drift eller projekter, hvor lokalplanen er udarbejdet. Det er især i områder og byer, hvor dagligvarebutikker, skoler og idrætsforeninger er tilgængelige, at der er stor interesse fra investorerne.

Befolkningstilvækst fortsætter
Mathias Grønning peger desuden på befolkningstilvæksten i Odense, som en af de væsentligste drivere bag interessen fra investorerne:

– Odense Kommune har oplevet konstant befolkningstilvækst i mere end 10 år, og mellem 2011 og 2021 er befolkningstallet vokset fra cirka 189.500 til cirka 205.500, svarende til en befolkningstilvækst på 8,5 procent. Det forventes, at kommunen i 2030 vil vokse med yderligere 4,4 procent, som i særdeleshed vil være drevet af en stigning i antallet af børn, unge familier og ældre.

Stige Vest Udvikling blev i forbindelse med salget rådgivet af Tverskov & partnere Advokatpartnerselskab, mens SPI som sælger er blevet rådgivet af advokatfirmaet Hjulmandkaptain.

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs alle Odense-nyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje