Den cirka 7.000 kvm store kontorejendom på Skibsbyggerivej 5 i Aalborg er tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter. Foto: Luftfotos Danmark

Freja sætter to markante ejendomme til salg

I dag sætter Freja Ejendomme to ejendomme til salg. Den mest markante er i Aalborg og en cirka 7.000 kvm stor kontorejendom på Skibsbyggerivej 5 tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter.

Ejendommen fordelt på fem etager er opdelt i kontorer og møderum.

Skibsbyggerivej 5 udbydes til 112 millioner kr., og salgsprocessen varetages af Nordicals Aalborg på vegne af Freja Ejendomme. Ejendommen kommer fra Bygningsstyrelsen, og den har tidligere været anvendt til kontor og administration for Toldstyrelsen og Motorstyrelsen. I dag er kun stueetagen udlejet til de to styrelser.

Forsøgsgartneri på Fyn
Den anden ejendom, som Statens ejendomsselskab i dag sætter på markedet, ligger på Fyn, nærmere bestemt på Kirstinebjergvej 10 cirka 13 km syd for Odense. Her ligger et stort forsøgsgartneri med 94 ha landbrugsjord og 41 bygninger med et erhvervsareal på cirka 20.000 kvm. De mange bygninger inkluderer udover administrationsbygninger flere laboratorier, værkstedsbygninger, maskinbygninger og væksthuse.

Der findes i dag lejere i enkelte af ejendommens bygninger.

Ejendommen sælges i en budproces, som varetages af Horten Advokatpartnerselskab i samarbejde med Nordicals Odense. Den vejledende købesum for et ubetinget bud er 25 millioner kr.

Ejendommen kommer fra Bygningsstyrelsen, og den har tidligere været anvendt af Aarhus Universitet til forskning i blandt andet afgrøder, grøntsager og frugter.

– Det er to meget spændende og vidt forskellige ejendomme.

– Vores kontorejendom i Aalborg er en kendt, arkitektonisk perle midt i byen med nogle helt fantastiske lokaler og den kunne blive et imponerende domicil eller en flerbrugerejendom for en række virksomheder, siger Per Kondrup, salgschef i Freja Ejendomme.

Freja Ejendomme er statens ejendomsselskab og udvikler og sælger ejendomme fra staten og regionerne, så der samlet set skabes den størst mulige lønsomhed med fokus på økonomisk, bæredygtig og arkitektonisk værdiforøgelse.

Læs også Freja-overskud falder til en kvart milliard kr.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder