Ninette Mahler Alto er tiltrådt i en nyoprettet stilling som bæredygtighedschef i Pihl Koncernen. Foto: Pihl Koncernen

Byggeprofil skal lede Pihls grønne omstilling

Den erfarne, grønne byggeprofil Ninette Mahler Alto er 1. marts tiltrådt som bæredygtighedschef i Pihl Koncernen og skal fortsætte gennemførslen af entreprenørkoncernens bæredygtighedsstrategi.

Det oplyser Pihl Koncernen, som har ansat Ninette Mahler Alto i en nyoprettet stilling. Hun kommer fra en stilling som markedschef for bæredygtighed i Norconsult.

Ifølge Pihl Koncernens adm. direktør, Hans Anker Nielsen, er Ninette Mahler Alto en af de mest markante, grønne profiler i byggeriet og bliver en vigtig brik for at nå koncernens målsætninger.

– Der er et stort uforløst potentiale i byggebranchen for at styrke den grønne innovation, og det er en hjørnesten i vores strategi er være på forkant med bæredygtige løsninger i byggeriet. Vi vil hellere handle end tale om grønne hensigter, hvorfor ansættelsen af Ninette Mahler Alto – som én af branchens mest erfarne og kompetente profiler – er endnu et afgørende tiltag for, at vi når vores målsætninger, siger Hans Anker Nielsen i en meddelelse.

Pihl Koncernen består af entreprenørselskaberne LM Byg, Pihl & Søn og BNS.

Har vært direktør for bæredygtighed og CSR i MT Højgaard
Ninette Mahler Alto har mange års erfaring i byggebranchen og i de sidste 10 år haft særlig fokus på bæredygtighed, hvor hun blandt andet har udviklet bæredygtighedsstrategier, certificeringer og koncepter for genanvendelse. Hun har desuden stor praktisk erfaring fra adskillige certificerede byggerier og er en af initiativtagerne bag platformen bygcirkulaert.dk.

Pihl Koncernen er i gang med nogle af de mest markante, grønne byggeprojekter, herunder Danmarks største træbyggeri på Marmormolen i Københavns Nordhavn. Men for den nye chef handler det ikke kun om de store prestigeprojekter.

– Det bliver min opgave at sikre, at klimavenlig innovation bliver integreret i alle processer – både gennem certificeringer, men bestemt også gennem Best Practice ude på byggepladserne. Jeg tror på en holistisk tilgang til bæredygtighed, hvor en gennemtænkt byggeproces har stor betydning for spild og CO2-aftryk. En vigtig opgave bliver desuden at klæde vores nøglemedarbejdere på til at rådgive kunderne på bedste vis, siger Ninette Mahler Alto, der tidligere har siddet i bestyrelsen i Green Building Council Denmark.

Ninette Mahler Alto har blandt andet været teknisk direktør for bæredygtighed og CSR i MT Højgaard i syv år.

Læs også Pihl Koncernen lander rekordregnskab

 

CV – Ninette Mahler Alto

– Ninette Mahler Alto kommer fra en stilling som markedschef for bæredygtighed i Norconsult

– Før Norconsult var hun teknisk direktør for bæredygtighed og CSR i MT Højgaard i syv år

– Tidligere bestyrelsesmedlem i Green Building Council Denmark

– Tidligere kvalitetschef for forretningsoptimering i DS Certificering

– Medstifter af bygcirkulaert.dk

 

Fakta: Pihl-koncernen

– Pihl-koncernen består af moderkoncernselskabet Pihl Holdings A/S og de tre datterselskaber LM Byg A/S, Pihl & Søn A/S og BNS A/S

– I regnskabsåret 2020/21 havde Pihl-koncernen en omsætning på 1,7 milliard kr.

 

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder