1. april tiltræder Lasse Vittus Hupfeld som advokat og Director i Lundgrens’ afdeling for fast ejendom. Foto: Presse

Lundgrens henter ny Director hos amerikansk investor

1. april tiltræder Lasse Vittus Hupfeld som advokat og Director i Lundgrens’ afdeling for fast ejendom.

Det oplyser advokat og partner Ann Frølund Winther fra advokatfirmaet med kontor i Hellerup.

Lasse Vittus Hupfeld, 31 år, har tidligere været hos konkurrenten Bech-Bruun, hvor han var fuldmægtig i M&A og efterfølgende har siddet i Real Estate primært med fokus på transaktioner. Han har siden august 2021 været Senior Corporate Counsel hos den amerikanske ejendomsinvesteringsfond Lineage Logistics, men ’brænder for at komme tilbage til advokatbranchen’, siger Ann Frølund Winther, der er leder af Lundgrens’ afdeling for fast ejendom.

– Vi oplever fortsat vækst hos Lundgrens, særligt på real estate-transaktionsmarkedet, hvor vi oplever stor interesse fra vores internationale klienter. Lasse Vittus Hupfeld skal bidrage til vores oprustning inden for netop dette, forklarer hun.

Til Estate Media forklarer hovedpersonen, Lasse Vittus Hupfeld:

– Jeg arbejdede intenst for Lineage i to år hos Bech-Bruun og lavede alle deres danske deals. På et tidspunkt manglede de en in-House Counsel til at håndtere deres nordiske forhold, og så blev jeg fristet. Jeg fandt dog hurtig ud af, at jeg savner branchen helt vildt og livet som transaktionsadvokat. Her var Lundgrens det perfekte match.

I Lundgrens’ afdeling for fast ejendom er der i alt 45, heraf 9 partnere og 36 ansatte.

Læs alle ejendomsrelaterede advokatnyheder her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder