Kaktus Towers i København består 495 mikroboliger tegnet af BIG. Her illustreret over for det kommende Ikea-varehus ved Dybbølsbro og Kalvebod Brygge. Illustration: BIG

Catella gør klar til salg af københavnsk milliardprojekt

Snart åbner Catella, den svenske kapitalforvalter med fokus på fast ejendom, dørene til 495 nye mikroboliger i Kaktus Towers ved Dybbølsbro Station og Fisketorvet Shoppingcenter i København, og snart begynder Catella for alvor at gøre klar til at sælge sit BIG-tegnede boligprojekt, som er målrettet såkaldte young professionals mellem 25 og 35 år.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Allerede i 2020 udtrykte Catella ønske om at sælge projektet, så snart det er ’kommercielt fordelagtigt’.

Morten Gustafson, Managing Director i Catella Investment Management i Danmark, kan ikke oplyse, hvor meget projektsummen løber op i, men det er ’et pænt milliardbeløb’.

– Planen er ikke at eje ejendommen i længere tid. Vi har fået rigtig mange henvendelser fra potentielle købere, men vi har ikke startet en salgsproces endnu, siger Morten Gustafson til Børsen uden at kunne komme nærmere ind på bejlerne, eller hvornår projektet forventes solgt.

De 495 lejligheder er på hver cirka 33 kvm.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Morten Gustafson, Managing Director i Catella Investment Management i Danmark. Foto: Lasse Gammeljord, Bullseye

Danske ejendomme for 10 milliarder kr.
Catella i Danmark er en afdeling under den svenske kapitalforvalter Catella Group, som i alt forvalter ejendomsinvesteringer for cirka 100 milliarder kr.

I Danmark, hvor Catella har været aktiv siden år 2000, har selskabet ejendomme for cirka 10 milliarder kr.

Så sent som i december 2021 købte en tyskbaseret Catella-fond 225 ungdomsboliger på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Opkøbet skete på vegne af en tysk pensionskasse, og bag salget stod en dansk pensionskasse.

Læs mere i Tysk Catella-fond køber 225 ungdomsboliger i København

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder