Landechef for Heimstaden i Danmark, Michael Byrgesen Hansen. Foto: Heimstaden

Heimstaden åbner kontor i Aarhus – og får brug for flere hænder

Til juni slår Heimstaden dørene op til et nyt regionskontor i Aarhus og vil dermed være til stede i Danmarks tre største byer.

Det oplyser den svenske ejendomsinvestor, som er Danmarks største, private boligselskab.

Læs også Dansk portefølje er fortsat Heimstadens mest værdifulde

Heimstaden har de seneste år mere end fordoblet sin ejendomsportefølje i Nord- og Midtjylland, som nu udgør knap en fjerdedel af Heimstaden Danmarks forretning.

I dag har Heimstaden et mindre kontor i Horsens, der hidtil har serviceret alle ejendommene og beboere i Nord- og Midtjylland med hjælp fra kontorerne i København og Odense. Men nu er der brug for et større kontor.

– Vi har valgt at oprette et nyt regionskontor i Aarhus med alle de funktioner, vi også har på vores hovedkontor i København og regionskontor i Odense. Med den størrelse, vi har nået, er det naturligt, at vi etablerer et egentligt regionskontor i Aarhus. Det vil både give afsæt for et solidt, fagligt miljø og for en styrket ejendomsdrift og beboerservice, forklarer adm. direktør Michael Byrgesen Hansen, Heimstaden Danmark, i en meddelelse.

Skal ansætte en række nye medarbejdere
Med åbningen af regionskontoret kommer Heimstaden også til at ansætte en række nye medarbejdere, der skal supplere de medarbejdere, der flytter fra Horsens-kontoret til det nye kontor i Aarhus.

– Vi har heldigvis en rigtig god medarbejderstab allerede i dag, som følger med til det nye regionskontor. Men i takt med at vi fortsat vokser i det midt- og nordjyske – og helt generelt ønsker at etablere os med flere stabsfunktioner på det nye kontor – skal vi ud at rekruttere alt fra serviceteknikere og gartnere, til it-medarbejdere, administratorer og controllere, siger Michael Byrgesen Hansen fortsætter:

– Vi forventer at gå i gang allerede her i foråret, så vi er klar til at indtage det nye kontor med fuld mandskabskraft, når det står klar til indflytning til juni.

Heimstaden Danmark har aktuelt godt 280 medarbejdere og flytter til Viby den 1. juni. Til Estate Media oplyser Heimstaden, at adressen bliver Hasselager Centervej 27.

I Danmark ejer, udvikler og forvalter Heimstaden godt 18.000 lejeboliger i mere end 350 boligejendomme.

Heimstaden AB er børsnoteret på Nasdaq Stockholm og Nasdaq First North.

Læs også Heimstaden får godkendt dansk opkøb på små 3 milliarder kr

Læs også Heimstaden-koncernen mere end fordobler milliardoverskud

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje