Visualisering af første fase af Coop Byen i Albertslund. Illustration: Henning Larsen

Coop og Pensiondanmark finder totalentreprenør til godt 350 boliger i Coop Byen

Det bliver entreprenørvirksomheden HHM med base i Hillerød, der som totalentreprenør skal stå for at lede byggeriet, når opførelsen af første fase af Coop Byen forventes at gå i gang senere i 2022.

Det oplyser bygherrerne Coop og Pensiondanmark uden at komme ind på hverken totalentrepriseaftalens størrelse eller projektsum.

Coop Byen skal bygges på Coops grund ved dagligvarekoncernens hovedkvarter i Albertslund i flere faser med afsæt i en masterplan tegnet af Henning Larsen. Coop og Pensiondanmark indgik i sommeren 2021 en aftale om at udvikle Coop Byens første fase sammen.

Læs mere i Coop og Pensiondanmark går sammen om Coop Byens første del

Første fase består af godt 350 lejligheder
Første fase af Coop Byen består af tre boligbebyggelser med cirka 360 svanemærkede lejligheder, rækkehuse og ungdomsboliger, et parkeringshus, en bypark og et Kvartershus med blandt andet multisal, daginstitution, fællesfaciliteter, foreningslokaler og caféområde, som samlet skal skabe et attraktivt kvarter for alle – med særligt fokus på børnefamilier. Bydelen skal desuden opnå bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

– Vi har valgt HHM som entreprenør til Coop Byen, fordi vi ved, at de kan levere den høje kvalitet, der skal kendetegne boliger og byrum i Coop Byen. De har også det rigtige afsæt for at indfri vores visioner om solidt håndværk, DGNB og svanemærket boliger, et reduceret klimaaftryk og kan samtidig levere kvalitetsløsninger til den aftalte pris og tid. Med HHM får vi det rette fundament for at bygge en helt speciel bydel, hvor kvalitetsboliger, fællesskaber og et holistisk hverdagsliv er i centrum, siger projektudviklingschef Thomas Kjær Petersen, Pensiondanmark, i en meddelelse.

Coops ejendomsdirektør, Flemming Møller Hansen, supplerer:

– HHM er en robust og erfaren samarbejdspartner for Coop Byen, som kan styre byggeriet af Coop Byens fællesfaciliteter og boliger godt i mål. Vi ser frem til et godt samarbejde om at bygge funktionelle boliger med lang holdbarhed, der passer til forskellige familieformer og er i tråd med vores mål inden for kvalitet og ansvarlighed.

Aftalen med HHM er indgået efter en udbudsrunde og er første skridt på vejen til at få projekteret byggeriet, der forventes at stå færdigt fra 2024.

Arkitema og Mangor & Nagel har tegnet boligerne
Peter Carstensen, direktør i HHM, glæder sig over samarbejdsaftalen og til at fortsætte samarbejdet med Coop Byen:

– Fra de første indledende drøftelser med bygherre har det været tydeligt, at alle parter har samme sunde opfattelse og tilgang til samarbejde og optimal værdiskabelse. I HHM har vi stor erfaring med tidlig inddragelse, hvor vi i tæt dialog og samarbejde med bygherre, rådgivere og brugere i fællesskab skaber det bedste byggeri.

Boligerne i Coop Byens første fase samles i tre boligbebyggelser omkring en bypark og et såkaldt Kvartershus. Aftalen med HHM omfatter to bebyggelser med etagebyggeri og Kvartershuset. De tre bebyggelser er tegnet af Arkitema, Mangor & Nagel og ONV Arkitekter.

Moe varetager ingeniørrådgivningen for alle tre bebyggelser.

Læs mere i Coop vil bygge ny bydel med 1.700 boliger: – En af vores største satsninger

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder