Peter Frische er Areims landechef i Danmark. Foto: Areim

Peter Frische bliver dansk landechef for svenske Areim

Det svenske ejendomsinvesterings- og forvaltningsselskab Areim fortsætter væksten i Norden og åbner nu kontor i Danmark. Peter Frische er blevet rekrutteret til den nye rolle som landechef for Danmark, og han bliver ansvarlig for alle aktiviteter i det danske marked.

Peter Frische har mere end 25 års erfaring fra ejendomsbranchen i Danmark, senest som associeret partner i revisions- og konsulenthuset EY. Han har tidligere været med til at bygge porteføljen af ejendomsinvesteringer op i Industriens Pension, været landechef for svenske Norrporten i Danmark og partner i det daværende mæglerfirma Sadolin & Albæk, der i dag er blevet til Colliers.

– Jeg er virkelig glad for at blive en del af Areim. De sidste 25 år har jeg været i det danske ejendomsmarked både som chef for ejendomsinvesteringer for institutionelle investorer og arbejdet inden for Real Estate Corporate Finance og i konsulenthuse, og jeg har opbygget en dyb forståelse af det danske marked fra begge sider af bordet. Jeg ser virkelig frem til at åbne vores kontor i København og komme i gang med at opbygge den danske del af forretningen, siger Peter Frische, der netop er tiltrådt som Areims landechef i Danmark.

Første danske Areim-opkøb i 2020
Areim har indtil videre købt en enkelt ejendom på 5.700 kvm på Strøget i København, som det svenske selskab købte af den tyske kapitalforvalter Patrizia i 2020.

Læs mere i Svensk investor går ind i Danmark med trecifret millionopkøb på Strøget

Keystone Investment Management er operating partner for Frederiksberggade-ejendommen. Samarbejdet fortsætter og udvides også gerne både med Keystone og andre aktører, selvom det nu bliver det Areim med Peter Frische i spidsen, der skal stå for porteføljen. 

I fondene har Areim foretaget 41 investeringer svarende til 359 ejendomme.

Estate Media har mødt CIO Erika Olsen og landechef Peter Frische til en eksklusiv samtale om planerne for det danske marked. Læs hele interviewet i artiklen ’Areim går ind i Danmark – her er planen’.

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder