Foto: Presse

Proptech Denmark og Colliers skal undersøge digital modenhed i ejendomsbranchen

Colliers, Danmarks største erhvervsmægler, og Proptech Danmark, ejendomsbranchens organisation for innovation og digital udvikling, skal sammen undersøge, hvor digitale aktørerne på det kommercielle ejendomsmarked reelt er.

Resultaterne bliver offentliggjort til foråret i rapporten ’Danish Proptech Report 2022’.

Det sker efter en undersøgelse, hvor alt fra startups til etablerede virksomheder inden for blandt andet udvikling, asset management, investering og juridisk rådgivning vurderer deres egen og branchens evne til digital omstilling, oplyser parterne.

– Med undersøgelsen vil vi tage temperaturen på, hvor digital den danske ejendomsbranche egentlig er og i hvilken grad branchen rent faktisk griber de enorme muligheder som proptech og digitalisering giver. Samtidigt vil vi give branchens aktører et digitalt branchebenchmark, der forhåbentligt kan få endnu flere til at få øjnene op for, hvor udviklingen allerede nu bærer henad.

– Vi producerede rapporten selv sidste år, hvor den udkom for første gang. Men i år allierer vi os med Colliers, hvilket giver os adgang til et større analyseapparat og hermed mulighederne for at levere en endnu mere slagkraftig og toneangivende analyse, siger Jakob Stoumann, der er Hub Director i Proptech Denmark, i en meddelelse.

Proptech Denmark har over 150 virksomheder.

Digital strategi og største benspænd
I undersøgelsen vil de deltagende virksomheder blandt andet blive spurgt om deres digitale strategi, og hvad de ser som de største benspænd for udviklingen og implementeringen af digitale løsninger lige nu.

– Vi har med ejendomsbranchens største afdeling for vurdering og rådgivning masser af erfaring med at gennemføre og producere analyser. Derudover ligger samarbejdet naturligt i forlængelse af vores målsætning om at indgå strategiske samarbejder, som kan være med til at accelerere den digitale udvikling og datamæssige transparens både for os selv og for branchen, siger Troels Lau Larsen, der er COO i Colliers og medlem af bestyrelsen hos Proptech Denmark, i en meddelelse.

Rapporten ’Danish Proptech Report 2022’ udkommer til foråret.

Læs også Proptech Danmark finder ny adm. direktør: – Det er nu, vi skal steppe op

Læs alle artikler om proptech her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder