Michael Ambjørn. Foto: Corinna Covini

Proptech Danmark finder ny adm. direktør: – Det er nu, vi skal steppe op

Michael Ambjørn bliver ny adm. direktør i Proptech Danmark, ejendomsbranchens organisation for innovation og digital udvikling. Han tiltræder midt i januar og efterfølger dermed Nadim Stub, der efter to og et halvt år som adm. direktør netop er skiftet til Deas Gruppen, hvor han er tiltrådt som Group Vice President, Digital Ventures & Partnerships.

Læs mere i Nadim Stub stopper som adm. direktør i Proptech Denmark

Proptech Denmarks bestyrelsesformand, Rasmus Juul-Nyholm, er glad for at kunne annoncere den nyeste tilføjelse til ledelsesteamet, Michael Ambjørn. Den tidligere IBM’er og Urbantech-direktør skal blandt andet skærpe foreningens internationale profil.

– Det er en naturlig omstilling, siger Rasmus Juul-Nyholm og fortsætter:

– Michael Ambjørn har den internationale ledelseserfaring og det brede netværk i økosystemet, vi søger for at fortsætte vores vækst og udvikling af nye services. Vi ønsker at fremme innovation inden for fast ejendom på tværs af SME’er, startups og etablerede virksomheder, og vi er nødt til at gøre det ud over vores egen danske komfort zone ved at aktivere og engagere de skarpeste hjerner i hele Norden, Europa og verden. Ved at komme direkte fra Urbantech Programmet med erfaring på tværs af værdikæden er Michael Ambjørn derfor et stærkt match.

’Skal steppe op nu’
Michael Ambjørn er tidligere IBM’er og har arbejdet på tværs af fem kontinenter. Senest i stillingen som adm. direktør i Rainmaking, hvor han drev non-equity acceleratoren Urbantech med en portefølje på 39 startups, herunder Proptech Denmark-medlemmer Legacy og Woodsense. Acceleratoren inspirerede blandt andet til en ny venturekapital-virksomhed på 134 millioner euro – 1 milliard kr. – til finansiering af innovationer på tværs af det byggede miljø.

Den erfaring ser Michael Ambjørn frem til at bruge i Proptech Denmark:

– Jeg glæder mig til at blive en del af Proptech Denmark med et overbevisende solidt team, der er klar til at skalere foreningen yderligere. Teamet har allerede lagt et stærkt fundament, der kan informere, uddanne samt støtte organisatorisk og kommerciel innovation, teknologisk udvikling, digital transformation og de kulturelle krav, der er essentielle for at kunne forbedre branchen.

– Det skal vi bygge videre på. Det skal vi skalere. Sammen. Vi er på nuværende tidspunkt et krydspunkt for industrien og samfundet. Menneskers vaner, adfærd og behov ændrer sig hurtigt, og der er en reel og presserende risiko for strandede aktiver, som ikke vil tjene nogen af os. Det er nu, vi skal steppe op, siger Michael Ambjørn i en meddelelse.

Michael Ambjørn sidder i en række advisory boards, herunder det nye Women in Tech Program fra Tech Nordic Advocates og Expert Advisory Group for Science, Innovation & Tech ved Institute of Directors i London, hvor han også er Fellow.

 

Fakta: Proptech Denmark

– Proptech Denmark er en nonprofit-organisation, som samler medlemmer på tværs af hele ejendomsbranchen med en fælles agenda om, at øge innovation og digitalisering inden for fast ejendom

– Foreningens mere end 160 medlemmer repræsenterer hele værdikæden inden ejendom og proptech, herunder ejendomsaktører samt en lang række af de førende proptech-startups og teknologileverandører i Danmark og Norden

 

Læs alle artikler om proptech her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder