Rasmus Brohl (til venstre) og Troels Bødker Feodor Nielsen står bag Propstep. Foto: Propstep

Ny CTO hos ’en af de absolut mest spændende proptechs lige nu’

Propstep har per 1. januar ansat Jacob Avlund til at stå for den tekniske udvikling i rollen som CTO, Chief Technology Officer.

Jacob Avlund kommer med solid erfaring fra hurtigvoksende proptech- og fintechstartups og han har senest været CTO hos investeringsplatformen The Many – tidligere Brickshare – og var før det Team Lead for investeringsplatformen June hos MobileLife/Danske Bank.

Propstep har ansat Jacob Avlund til at stå for den tekniske udvikling i rollen som CTO. Foto: Presse

– Propstep er en af de absolut mest spændende proptechs lige nu og et helt naturligt næste skridt for mig at tage i min karriere. Det er en platform med et enormt vækstpotentiale, og jeg glæder mig meget til at arbejde på at få det maksimale ud af det potentiale, siger Jacob Avlund i en kommentar.

Medejer og medstifter Troels Bødker Feodor Nielsen siger til ansættelsen af Propsteps nye CTO:

– Vi er utroligt glade for at have fået Jacob Avlund med ombord. Stjerner som ham hænger ikke på træerne, og han kommer med en uvurderlig erfaring, som vil løfte vores tekniske team til et nyt niveau og hjælpe os med at indfri vores planer for vækst og udvikling i 2022 og frem.

Propstep er på en vækstrejse, efter selskabet i 2021 for alvor gjorde indtog på boligudlejningsmarkedet i Danmark, hvor Propstep nu står for udlejning for blandt andet Nrep, Gefion Group, Elf Development, 1927 Estate, Tetris, K-Fastigheter og Copenhagen Capital. Samtidig har flere både mindre og helt store ejendomsinvestorer og -udviklere taget Propsteps in-house-software til sig og benytter selv platformen til at udleje sine boliger.

Læs også Propstep får millioner til at slå mæglere og administratorer

Læs alle artikler om proptech her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder