Odense Letbane har solgt sin 1.000 kvm store projektgrund på Vestre Stationsvej 9 i Odense C, hvor biludlejningsfirmaet Sixt vil bygge et bilhus. Foto: Nordicals Odense

Tysk kæmpe køber op i Odense og bygger bilhus

Nordicals Odense har netop formidlet salg af en 1.000 kvm stor projektgrund for Odense Letbane. Grunden på Vestre Stationsvej 9 i Odense C er den sidste grund, som erhvervsmægleren skal sælge for Odense Letbane.

– Nordicals har haft projektgrunden til salg for Odense Letbane, men det har taget lidt tid at finde den rette køber, idet grundstykket ikke var lokalplanlagt, hvilket er et krav, hvis der skal ske større øget bebyggelse og en anden anvendelse, end kommuneplanrammen tilsiger. Det er dog meget glædeligt, at vi er kommet i mål med salget af de tre sager for Odense Letbane på Krudthusgade i Odense C, Svendborgvej 85 i Odense S og nu Vestre Stationsvej 9 i Odense C, fremhæver erhvervsmægler Niels Jørgensen fra Nordicals Odense i en meddelelse.

– Der har været pæn interesse for grundstykket af forskellige mulige købere, men den rette køber viste sig at være biludlejningsfirmaet Sixt. De var fra start meget interesseret i jordstykket og den centrale placering heraf, og der var derfor ikke langt fra tanke til handling. Grunden og planforholdene egner sin fortrinligt til Sixts påtænkte bebyggelse og anvendelse, siger Niels Jørgensen.

Sixt er et tysk biludlejningsfirma, som tilbyder biludlejning og andre transporttjenester ud fra mere end 5.300 udlejningssteder i over 110 lande.

Hvis alt går efter planen, går opførelsen af bilhuset i Odense i gang tidligt på sommeren, inden Sixt forventer at være klar til at udleje de første biler senere på sommeren.

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs alle Odense-nyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder