Svendborg. Foto: Steffen Stamp

Ny aftale skal give mere liv i bymidter – 10 byer får særordning

Et bredt flertal i Folketinget ønsker mere liv i bymidter og landdistrikter. Derfor er de nu nået til enighed om en ny aftale, der skal understøtte, at bymidterne i en række mindre og mellemstore byer igen kan blive et lokalt samlingspunkt og mødested.

Bygninger, torve og gågader skal forbedres, lokale velfærdscentre med for eksempel borgerservice, læger, kulturskoler, biblioteker og tilbud til ældre skal understøtte levende bymidter, oplyser Indenrigs- og Boligministeriet i en pressemeddelelse.

Og så skal 10 bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning for at afprøve nye tiltag for at få levende bymidter.

Målsætning
Aftalepartierne vil også igangsætte initiativer, der kan understøtte stærke lokalsamfund i de små byer, på småøerne og i landdistrikterne. Her skal trængte områder fornyes, lokale dagligvarebutikker skal understøttes, der skal være god internetforbindelse og bedre overblik over naturstier, og så skal interessen for en forsøgsordning med frilandsbyer afdækkes.

Det er målsætninger, som aftalepartierne med aftalen ‘Mere liv i bymidter og landdistrikter’ nu afsætter mere end 550 millioner kr. fordelt over en årrække til at understøtte.

– Regeringen har en klar målsætning om at skabe mere liv i de dele af landet, der har haft det svært efter en lang periode med stigende centralisering. Derfor er jeg særdeles glad for, at der nu står et bredt flertal i Folketinget bag en aftale, som vil gøre de mindre byer og landdistrikterne mere attraktive for både borgere og erhvervsliv, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

Bag aftalen står S-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Frie Grønne, Alternativet og Kristendemokraterne.

 

Fakta: Aftalen ‘Mere liv i bymidter og landdistrikter’

– 180 millioner kr. til fornyelse af bymidter og placering af lokale velfærdscentre

– Forsøgsordning for frie bymidter, hvor 10 bymidter sættes fri af eksisterende lovgivning

– 3,5 millioner kr. årligt i 2023-2026 og 0,2 million kr. varigt til indførelse af krav i planloven om, at kommunerne skal udarbejde en strategisk planlægning for levende bymidter i kommuneplanerne

– 6 millioner kr. årligt i 2022-2024 til medfinansiering og etablering af borgerdrevne dagligvarebutikker

– 102,5 millioner kr. til landsbyfornyelse i 2022, så der samlet vil være 200 millioner kr. til nedrivning, istandsættelse og områdefornyelse i landområder

– 100 millioner kr. til Bredbåndspuljen i 2022

– 5 millioner kr. årligt fra 2023 til etablering af flere naturstier som en del af Danmarks naturstier – en omvej værd.

– 2 millioner kr. til afdækning af interesse for forsøgsordning med frilandsbyer

 

Læs også – Det har været svært at holde hemmeligt, at vi har en succes

Læs også Regeringen går til kamp mod tomme butikker

Læs alle nyheder om detail her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder