Byudviklingschef Trine Ribergaard Skammelsen, MT Højgaard Projektudvikling. Foto: Privat

MT Højgaard Projektudvikling får byudviklingschef

Trine Ribergaard Skammelsen er ny byudviklingschef i MT Højgaard Projektudvikling.

Hun er ansat for at sætte ekstra fokus på byudvikling i det nye, selvstændige MT Højgaard Projektudvikling. Trine Ribergaard Skammelsen kommer med masser af erfaring med strategisk byudvikling i både privat og offentligt regi.

MT Højgaard Projektudvikling udvikler bæredygtige erhvervs- og boligprojekter og ønsker med ansættelsen af en byudviklingschef at styrke sin profil og sine kompetencer inden for byudvikling.

– Vi er glade for at kunne tiltrække Trine Ribergaard Skammelsen som byudviklingschef. Hendes opgave er sammen med vores stærke team at udvikle projekter inden for bolig, erhverv og detailhandel. Samtidig skal Trine styrke virksomhedens profil inden for bredere byudviklingsopgaver, siger adm. direktør Erik Nielsen, MT Højgaard Projektudvikling.

Forhenværende projektdirektør for Vision Kongelunden
Den nye byudviklingschef, Trine Ribergaard Skammelsen, er uddannet urban designer fra Aalborg Universitet og har mange års erfaring med strategisk byudvikling. Hun kommer senest fra en stilling som projektdirektør for Vision Kongelunden, som ifølge Aarhus Kommune er det største sammenhængende storbynære rekreative område i Danmark med blandt andet et nyt fodboldstadion og boliger. Her stoppede hun i fjor på grund af sygdom.

Læs mere i Kongelundens direktør stopper efter et halvt år

Læs også Aarhus finder projektdirektør til nyt byområde

Trine Ribergaard Skammelsen glæder sig til at udvikle helhedsorienterede byfornyelsesprojekter i MT Højgaard Projektudvikling.

– Byudvikling og byomdannelse spiller en kæmpe rolle for menneskers livsmuligheder og for byernes udviklingsmuligheder. Det skal gøres på en bæredygtig og helhedsorienteret måde, siger Trine Ribergaard Skammelsen og tilføjer:

– Jeg har haft 12 år i rådgiverbranchen og 5 år i det kommunale. Det har været en god tid. Altid med fokus på byudvikling, men fra forskellige vinkler. Med stillingen her får jeg mulighed for at bidrage fra udvikler- og investeringssiden, hvor en stor del af ansvaret og påvirkningsmulighederne ligger. Jeg går ydmygt til opgaven og glæder mig til skridt for skridt at bidrage med det, jeg kan.

Trine Ribergaard Skammelsen, der tiltrådte 1. oktober, er den eneste byudviklingschef i MT Højgaard Projektudvikling, oplyser selskabet til Estate Media.

MT Højgaard Projektudvikling-opgaver 
MT Højgaard Projektudvikling blev ved indgangen til 2021 etableret som en selvstændig virksomhed i den samlede MT Højgaard-koncern, der blandt andet omfatter entreprenørvirksomhederne MT Højgaard Danmark, Enemærke & Petersen og Scandi Byg.

Selskabets nuværende opgaver tæller blandt andet flere projekter i Sydhavnen i København, Ecovillage i Roskilde og Måløv, Dalum Papirfabrik i Odense og et projekt i Risskov, der blandt andet indeholder et bæredygtigt og fleksibelt flerbrugerhus skabt i samarbejde med PFA Pension.

Læs også Ny direktør og setup skal øge MT Højgaard Projektudviklings bundlinje og transparens

Læs også Erik Nielsen er ny topchef i MT Højgaard Projektudvikling

Læs alle navnenyheder her





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder