Helsingør Kommune besluttede allerede i 2016 at bygge et nyt fodboldstadion i Helsingør, og samtidig besluttede kommunen at udlægge det gamle stadion på Nordre Strandvej til boligbyggeri, så snart det nye stadion kunne tages i brug. Det gamle stadion ligger mellem Øresund og skoven - og lige bag Marienlyst Strandhotel. Foto: Presse

Stadiongrund i Helsingør nu til salg – kan blive til over 20.000 kvm boliger

En ny investor eller flere kan på Helsingørs tidligere stadion, hvor fodboldlandsholdet trænede, få mulighed for at bygge cirka 20.600 etagemeter fordelt på omkring 210 nye boliger.

Således har Cushman & Wakefield RED fået til opgave af Helsingør Kommune at stå for et offentligt udbud. Udbuddet sættes i gang nu, og frist for aflevering af tilbud er 11. februar 2022, oplyser det københavnske erhvervsmæglerfirma.

Helsingør Kommune besluttede allerede i 2016 at bygge et nyt fodboldstadion i Helsingør, og samtidig besluttede kommunen at udlægge det gamle stadion til boligbyggeri, så snart det nye stadion kunne tages i brug. Det gamle stadion ligger mellem Øresund og skoven – og lige bag Marienlyst Strandhotel.

Tegnestuen Vandkunsten vandt i 2019 arkitektkonkurrencen om udfærdigelse af en helhedsplan for det gamle stadionområde. Helhedsplanen sætter de overordnede rammer for arealets bebyggelse med både rækkehuse og lejligheder i op til 2-3 etagers højde. Kommunen ønsker et bæredygtigt kvalitetsbyggeri med boliger i forskellige størrelser og med en stor grad af fællesskab i bebyggelsen.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje