Boligprojektet Strandby Høje kommer til at rumme 289 boliger. Illustration: Danielsen Architecture

Balder vil bygge yderligere knap 350 boliger i Storkøbenhavn

Balder Danmark vil bygge 337 bæredygtige lejeboliger i Hundige Strandby i Greve Kommune, oplyser det svenskejede ejendomsselskab.

Lokalplanerne til Balders to boligprojekter, Strandby Høje og Strandby Huse, i det nye boligkvarter ved Hundige Station er nu vedtaget. Tilsammen har de to projekter et boligareal på cirka 23.000 kvm og rummer 337 boliger med to til fem værelser.

Ejendomsselskabet har netop taget det første spadestik til Strandby Høje, og ejendommen forventes at stå færdigopført ved udgangen af 2023. Også Strandby Huse er planlagt til at stå færdigopført ved udgangen af næste år.

– Hundige Strandby er et spændende og ikke mindst vigtigt byudviklingsprojekt, som i kraft af den unikke beliggenhed har et kæmpe potentiale. Her kommer de fremtidige beboere til at bo tæt på indkøbsmuligheder, Greve Marina, stranden og S-toget, hvilket betyder, at man har kort transporttid til blandt andet København, siger adm. direktør Flemming Joseph Jensen, Balder Danmark, i en meddelelse.

Ejendommene opføres i et samarbejde mellem Balder Danmark, Danielsen Architecture, Sweco og Sjælsø Management.

(Artiklen fortsætter under illustrationen)

Illustration: Danielsen Architecture

’Et arkitektonisk vartegn for hele Greve’
Hundige Strandby består af tre delområder fra området ved Hundige Station til Hundige Strandvej.

Strandby Høje ved busholdepladsen kommer til at rumme 289 boliger. Ifølge arkitekt på projektet, som er Kasper Danielsen, Danielsen Architecture, bliver ejendommen et fyrtårnsprojekt for hele Greve.

– Strandby Høje bliver et arkitektonisk vartegn for Greve samt et pejlemærke for visionær byudvikling på et bæredygtigt grundlag. Ejendommen kendetegnes ved det lyse udtryk, som opnås med teglsten i lyse og jordvarme nuancer og de skrånende, grønne tagflader. Rundt om bebyggelsen opfører vi rekreative, grønne arealer med legeelementer og rolige opholdszoner, fortæller han.

Strandby Huse består af tre punkthuse i fire etager omringet af grønne områder.

Balder Danmark forventer, at begge boligprojekter bliver bæredygtighedscertificeret med DGNB Guld.

Læs om Balders 2020-resultater og forventninger til 2021 i:

Balder Danmarks ejendomsbeholdning runder 11 milliarder kr.

I maj gæstede Balder Danmark-direktør, Flemming Joseph Jensen, ’Fredagsbar med Estate’ – se udsendelsen her

 

Fakta: Balder Danmark

– Balder Danmark A/S er et datterselskab af Fastighets AB Balder, som er et svensk, børsnoteret selskab. Balder-koncernen er med aktiver per 30. juni 2021 for godt 208 milliarder svenske kr. – omkring 155 milliarder danske kr. – blandt de største ejendomsselskaber i Skandinavien

– Koncernen ejer, forvalter og udvikler boliger, erhvervsejendomme og hoteller i Sverige, Danmark, Norge, Finland, Tyskland og England.

– I Danmark ejer Balder cirka 2.900 færdigbyggede lejeboliger fordelt på 13 ejendomme i København, Hillerød, Høje Taastrup og Hedehusene

– Dertil har selskabet planlagt cirka 2.000 lejligheder i 9 nye ejendomme i Greve, Hedehusene, Høje Taastrup, Helsingør, København og Solrød Strand, som vil stå klar i løbet af de næste par år. Desuden ejer Balder blandt andet Cirkusbygningen og en række hoteller, blandt andet Nobis Hotel Copenhagen og Copenhagen Plaza Hotel i indre København

 

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Emil Harritshøj: Sug viden til dig og husk at dele ud af din egen