Adm. direktør Halldór P. Ragnarsson, Pihl & Søn. Foto: Pihl & Søn

Pihl & Søn fortsætter vækst – overskud runder 30 millioner kr.

Det går fortsat den rigtige vej for Pihl & Søn, som har offentliggjort endnu et ’tilfredsstillende’ årsresultat, som også er rekord.

Men overskudsgraden i 2020/21 ligger i den lave ende af entreprenørens målsætning på 5 procent, siger adm. direktør Halldór P. Ragnarsson.

Nettoomsætningen i den Glostrup-baserede entreprenørvirksomhed er næsten fordoblet til 1.037 millioner kr. i 2020/21 fra 561 millioner kr. i 2019/20.

Også resultatet før skat er gået den rigtige vej og er steget til 30,3 millioner kr. fra 25 millioner kr.

Overskudsgrad faldet til 3,0 procent
Pihl & Søns overskudsgrad (ebit) er på 3,0 procent mod 4,5 procent i det forrige årsregnskab.

Overskudsgraden på 3,0 procent ligger i den lave ende af selskabets målsætning og er ifølge Halldór P. Ragnarsson blandt andet en konsekvens af øgede omkostninger foranlediget af materialeprisstigninger og forsinkelser som følge af Covid-19.

– Årets overskudsgrad ligger i den lave ende af vores målsætning på 5 procent. Vi anser dog resultatet som tilfredsstillende på baggrund af en betydelig investering i forstærkning af organisationen til yderligere vækst og grundet de øgede omkostninger foranlediget af materialestigninger og forsinkelser som følge af Covid-19-pandemien, siger Halldór P. Ragnarsson.

Pihl & Søn A/S havde på balancedagen 30. juni 2021 en balance på 378 millioner kr. mod 298 millioner kr. året før, mens egenkapitalen var øget til 72 millioner kr. fra 48 millioner kr. 12 måneder før.

Læs om Pihl & Søns 2019/20-resultater og forventninger til 2020/21 i:

Pihl & Søn fortsætter massiv fremgang – overskud mere end firedobles

Pihl-koncernen med rekordregnskab
I slutningen af september fremlagde Pihl-koncernen, som består af moderselskabet Pihl Holdings A/S og de tre datterselskaber Pihl & Søn A/S, LM Byg A/S og BNS A/S, der er specialiserede inden for hvert sit område, rekordregnskab.

Læs mere i Pihl-koncernen lander rekordregnskab

Carsten Mindegaard og Bjarke Ingels
Bag Pihl Holdings står majoritetsejer og idémand Carsten Mindegaard, der i 2017 købte de immaterielle rettigheder til Pihl & Søn, som i 2013 gik konkurs og efterlod kreditorer med et milliardtab.

Tidligere i år købte den verdenskendte, danske arkitekt Bjarke Ingels gennem sin arkitektvirksomhed, Bjarke Ingels Group (BIG), sig ind i entreprenørkoncernen Pihl Holdings og sidder nu på 10 procent af aktierne.

Læs mere i BIG køber sig ind i Pihl-koncernen

Læs også Bjarke Ingels: Arkitekter skal genvinde mere kontrol over byggeprocessen

 

Fakta: Pihl & Søn A/S

– Pihl & Søn A/S er et danskejet entreprenørselskab, der udfører total-, hoved- og styringsentrepriser. Enten i eget regi, i samarbejde med Pihl-koncernens øvrige selskaber eller i Pihlkonsortiet sammen med LM Byg A/S og M.J. Eriksson A/S

 

Seneste årsregnskaber – Pihl & Søn

Kilde og tabel: Pihl & Søn A/S’ årsrapport 2020/21 (1. juli 2020 til 30. juni 2021)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder