Facebook har netop købt denne 212 ha store grund i Andrup i det vestlige Esbjerg. Illustration: Esbjerg Kommune

Facebook køber grund ved Esbjerg for små 300 millioner kr.

Den amerikanske techvirksomhed Facebook har netop købt en 212 ha stor grund i Andrup i det vestlige Esbjerg.

Det oplyser Esbjerg Kommune og Facebook.

Den underskrevne købsaftale betyder, at Facebook med udgangspunkt i den allerede gældende lokalplan kan starte de indledende planlægnings- og undersøgelsesaktiviteter på det købte areal og dermed afsøge muligheden for at bygge et datacenter.

– Jeg er meget glad for, at Facebook er tilbage i Esbjerg og nu igen undersøger mulighederne for at etablere datacenter i Andrup. Underskrivelsen af købskontrakten er bare den første milepæl i denne proces. Etableringen af et datacenter vil være fuldstændig i tråd med vores ambitioner om at blive en datahub, og samtidig vil opførelsen og driften af et nyt datacenter kunne tiltrække yderligere virksomheder på feltet til Esbjerg samt skabe synergier med vores nuværende virksomheder, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V), Esbjerg Kommune.

Droppede projektet i 2019
I 2018-19 var Facebook i gang med undersøgelser af arealet, men besluttede sig for at stoppe arealerhvervelsen og udviklingen af projektet.

Læs mere i Facebook dropper 250.000 kvm datacenter i Esbjerg

Esbjerg Byråd valgte efterfølgende at gribe muligheden for at opkøbe jorden i Andrup og erhvervede arealet i 2020 som led i en strategi for at tiltrække investorer, som kan understøtte visionen om at blive en datahub.

– Det er meget glædeligt at se, at vores opkøbsstrategi allerede nu resulterer i et salg af hele arealet. Ethvert udviklingsprojekt i denne skala tiltrækker naturligvis en del opmærksomhed, ikke mindst fra naboområderne, hvilket også var tilfældet i 2019, og vi så også, at der gennem god dialog og samarbejde blev fundet gode løsninger på de ting, der kunne bekymre. Et godt eksempel fra 2019 er aftalen om forbedringer af trafikforholdene, hvor der blev fundet gode løsninger for alle parter. Vi skal selvfølgelig forsætte det gode samarbejde i forbindelse med de kommende aktiviteter i Andrup, siger Jesper Frost Rasmussen.

Facebook afventer endelig investeringsbeslutning.
Lukasz Lindell, talsmand for Facebook, bekræfter købet af arealet:

– Vi genoptog for nylig vores undersøgelser af Esbjerg som et muligt sted for et fremtidigt datacenter og købte 212 ha jord. I de kommende måneder vil der blive udført nogle indledende, forberedende arbejder, som vil være med til at understøtte den videre udvikling af arealet. Opførelsen af et datacenter starter først, når der er truffet en endelig investeringsbeslutning.

Offentliggørelsen af, at en af verdens største techvirksomheder undersøger mulighederne for at bygge et hyperscale datacenter i Esbjerg, ’understreger med al tydelighed, at Esbjerg Kommune og Business Esbjergs er godt på vej til at realisere visionen om at skabe et vigtigt nordeuropæisk digitalt knudepunkt’.

Læs alle nyheder om transaktioner her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Ali Simiab: Man kan nå langt med en musikalsk tilgang

29-årige Michael Fynbo Hansen jonglerer med milliarder i Patrizia