Ninna Thalund Daugaard bliver 1. oktober optaget som ny partner i Gangsted Advokatfirma. Foto: Gangsted Advokatfirma

Ny ejendomspartner i Gangsted er en ’rising star’

Ninna Thalund Daugaard indtræder i partnerkredsen i Gangsted Advokatfirma den 1. oktober. Dermed bliver det københavnske advokatselskabs partnerkreds udvidet fra fem til seks partnere.

– Jeg ser frem til at blive en del af holdet hos Gangsted. Jeg kender firmaet indgående fra min tidligere ansættelse og sætter stor pris på kulturen. Gangsteds ledelse og medarbejdere er dygtige og respekterede i branchen. Der er et stærkt samarbejde på tværs af organisationen med fokus på at arbejde løsningsorienteret og værdiskabende for klienterne. Vi deler mange af de samme værdier, og jeg ser frem til at arbejde med transaktionsområdet i et nært samarbejde med nogle af de ypperste specialister inden for fast ejendom, siger 36-årige Ninna Thalund Daugaard.

Accura, Kromann Reumert og tilbage til Gangsted
Ninna Thalund Daugaard kommer fra en stilling som advokat og Director i Plesners transaktionsteam. Tidligere har hun været ansat i Accura og Kromann Reumert – og har også to års ansættelse i Gangsted Advokatfirma på CV’et.

Hos Gangsted er Managing Partner Thomas Ulrik selvsagt tilfreds med, at Ninna Thalund Daugaard bliver en del af partnerkredsen og en del af de ledende kræfter i transaktionsteamet:

– Jeg har kendt Ninna Thalund Daugaard i mange år. Hun er en anerkendt, respekteret og dygtig advokat – og hun er i den grad en ’rising star’ inden for ejendomsbranchen. Med Ninna får vi et yngre, ambitiøst pust, og sammen sætter vi yderligere fart på vores vision om at være Danmarks førende specialistkontor inden for ejendomsbranchen.

Ny partnerkreds
Med optagelsen af Ninna Thalund Daugaard som partner den 1. oktober består partnerkredsen i Gangsted Advokatfirma af Thomas Ulrik (Managing Partner), Mads Roikjer, Søren Sloth, Frederik Bue Johnsen, Trine Overby Laursen – og altså Ninna Thalund Daugaard.

Gangsted Advokatfirma I/S med kontor i Borgergade i København K er et advokatfirma for ejendomsbranchen og andre aktører inden for byggeri og vedvarende energi.

Læs også Ny partner i Gangsted Advokatfirma

 

CV – Ninna Thalund Daugaard

– Ninna Thalund Daugaard kommer fra en stilling som advokat og Director i Plesners transaktionsteam. Tidligere har hun været ansat i Accura og Kromann Reumert – og har også to års ansættelse i Gangsted Advokatfirma på CV’et

– Hun er formand for ejendomsnetværket Cren17, som hun var med til at etablere i 2017. Netværket består af cirka 35 yngre aktører inden for ejendomsbranchen. Netværket udgør en del af branchens ypperste talentmasse inden for advokater, investorer, rådgivere, mæglere og andre branchefolk

– Ninna Thalund Daugaard Ninna er uddannet jurist fra Københavns Universitet i 2012. Hun er 36 år, gift og bor i København

 

Læs alle ejendomsrelaterede advokatnyheder her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Ali Simiab: Man kan nå langt med en musikalsk tilgang

29-årige Michael Fynbo Hansen jonglerer med milliarder i Patrizia