Når UN17 Village står færdigopført i 2024, vil det huse godt 1.100 beboere fordelt på 535 boliger. Bygningen til venstre vil rumme sundhedsboliger, mens der vil være familie- og minimalboliger på 40-47 kvm i bygningen til højre. Navnet UN17 Village refererer til FN’s 17 verdensmål. Illustration: Sweco Architects

Nrep finder entreprenør til prestigeprojektet UN17 Village

Den nordiske ejendomsudvikler og -investor Nrep med base i København har valgt CG Jensen med hovedkontor i Glostrup til at opføre prestigeprojektet UN17 Village i Ørestad.

CG Jensen skal i totalentreprise opføre de 535 boliger på sydspidsen af Ørestad, hvor godt 1.100 beboere skal bo på 35.000 kvm fordelt på fem karréer. CG Jensen er gået i gang med blandt andet at støbe fundamenter og kælder i de to første karréer.

– I CG Jensen har vi en ambition om at blive klimaneutral allerede i 2029. Vi har i projekteringsfasen af UN17 fået endnu mere erfaring med nye, grønne løsninger, og vi glæder os til et nyt, spændende samarbejde med Nrep, hvor vi sammen kan flytte grænserne for, hvor bæredygtigt vi kan bygge i Danmark, siger adm. direktør Michael S. Larsen, CG Jensen.

UN17 Village skal efter planen stå færdigopført i 2024.

Vinderteam fundet i 2018
I november 2018 blev Nrep med rådgiverne Lendager Group og Årstiderne Arkitekter – i dag Sweco Architects – af By & Havn udråbt som vinderteam i forbindelse med projektet UN17 Village i Ørestad – og dermed retten til at købe byggefeltet.

Læs mere i By & Havn finder vinderteam til 370 boliger på spidsen af Ørestad

Ved præsentationen af det prestigefyldte projekt med reference til FN’s 17 verdensmål indeholdt UN17 Village cirka 370 boliger til omkring 830 beboere, ligesom et badehus, et spisehus og en delecentral indgik i projektet på omkring 35.000 etagemeter på en 15.000 kvm stor grund.

Men som Estate Media har skrevet, er antallet af boliger i UN17 Village siden vokset.

Læs mere i Nreps UN17 Village får markant flere boliger og anden boligsammensætning

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

– Sofie Michalsik er mere end et talent

Kristian Axel Nielsen har ramt et åbent vindue