Den 9.465 kvm store ejendom på Trekronergade 147-149 ved Ny Ellebjerg Station i Valby er fordelt på 24 lejere, blandt andet den økologiske bagerkæde Emmerys, Iron & Ink Tattoo Studios og strategibureauet IS IT A Bird. Foto: Google Maps

Thylander køber ejendom i Valby af Bach Gruppen København

Thylander, der driver virksomhed inden for private equity real estate og asset management, har købt endnu en ejendom til selskabets nyetablerede Thylander Property Fund.

Det samlede etageareal i ejendommen på Trekronergade 147-149 ved Ny Ellebjerg Station i Valby er 9.465 kvm og er fordelt på 24 lejere, blandt andet den økologiske bagerkæde Emmerys, Iron & Ink Tattoo Studios og strategibureauet IS IT A Bird.

Det oplyser Thylander uden at komme ind på transaktionssummen. Bag salget står Bach Gruppen København.

– Der er tale om en efterspurgt ejendom på en yderst attraktiv beliggenhed, som kun forventes at blive bedre. Den kommende udvidelse af Ny Ellebjerg Station fra 5.000 til 37.000 daglige passagerer, herunder ibrugtagning af Sydhavnsmetroen fra 2024, vil gøre stationen til Danmarks næststørste, fremhæver senior manager Niclas Milvertz, Thylander.

Tredje opkøb af Thylander Property Fund
Thylander Property Fund blev etableret for få måneder siden i samarbejde mellem Thylander og en række udvalgte investorer. Fonden, der er en såkaldt evergreen fond uden foruddefineret slutdato, har til hensigt at opbygge en ’solid ejendomsportefølje i hovedstadsregionen, der kan give investorerne et stabilt og langsigtet afkast’. Fonden vil årligt åbne for indskud fra nye investorer.

Ejendommen på Trekronergade er den tredje i Thylander Property Fund, efter fonden har købt ejendomme på først Strandlodsvej på Amager og siden Sankt Kjelds Plads på Østerbro.

Bach Gruppen København sælger ejendommen på Trekronergade 147-149 i Valby efter 11 års ejerskab.

– Efter 11 års ejerskab og en løbende udvikling af ejendommen er vi glade for salget til Thylander, siger adm. direktør Anders Bo Bach, Bach Gruppen København.

Bach Gruppen København er i salget blevet rådgivet af Accura og CBRE ved Michael Sehested, mens køberen, Thylander, er blevet rådgivet af Bech-Bruun, Colliers, Cowi og PwC.

Læs også Overskud i Thylander halveret til 13 millioner kr. – forventer fremgang

Læs alle nyheder om transaktioner her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

– Sofie Michalsik er mere end et talent

Kristian Axel Nielsen har ramt et åbent vindue