Aalborg. Foto: Shutterstock

Privat boligsalg rammer næstlaveste niveau i år

De danske ejendomsmæglere solgte i august samlet 7.910 boliger. Det er en mindre stigning i forhold til juli, hvor det private boligsalg ramte det laveste niveau for året, oplyser Boligsiden.

Det samlede salg i august ligger dog samtidig 15 procent lavere end i samme måned sidste år, viser Boligsidens handelstal.

– I juli så vi et fald i handelsaktiviteten, som bragte antallet af bolighandler ned på det traditionelle sommerniveau. Og i august ser vi så, at salget flader nogenlunde ud på samme niveau. Det lavere antal handler bidrager også til, at priserne stabiliserer sig, hvilket vi har set igennem de seneste måneder, og dermed nærmer boligmarkedet sig generelt mere normale tilstande, end vi har set under corona, siger Kasper Fredløv Sonberg, der er boligøkonom hos Boligsiden, til Boligsidens hjemmeside.

I august 2020 blev der samlet solgt lidt mere end 9.000 boliger igennem de danske ejendomsmæglere, og til sammenligning blev der i de fem år inden Corona i gennemsnit solgt cirka 7.400 boliger i samme måned.

 

Boligsalget i august 2017-2021

Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde og tabel: Boligsiden

 

Antal solgte boliger i årets første otte måneder i 2020 og i 2021

Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihave, andelsbolig, landejendom, helårsgrund, fritidsgrund, villalejlighed og lystejendom. Kilde og tabel: Boligsiden




Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder