Aarsleff-koncernen er som totalentreprenør ved at opføre det 142 m høje Lighthouse-projekt yderst på Aarhus Ø. Foto/illustration: 3XN

Går mod strømmen: Aarhus vil sikre flere ejerboliger

Danmark er et land, hvor arbejderklassen og overklassen ikke mødes. Det er især i de store byer, at der er blevet skarpere opdelinger de seneste år, viser en omdiskuteret undersøgelse.

Den udvikling vil Aarhus gerne imødekomme, og i modsætning til, hvad man måske skulle tro, så er et af kommunens største ønsker et værktøj, der kan sikre flere ejerboliger. Børnefamilierne forlader nemlig Aarhus, der i stedet tiltrækker flere singler. Boligmangel og store nybyggede udlejningsboliger presser samtidig det generelle prisniveau op.

– Jeg har altid haft det sådan, at hvis alle gjorde, som man gør i Aarhus, så kunne man nedlægge boligministeriet, sagde boligminister Kaare Dybvad (S), da han talte medio august i forbindelse med Aarhus Kommunes fremlæggelse af en boligpolitisk redegørelse, som har været undervejs det seneste år.

Måske er det også derfor, at Aarhus er på forkant med at se nærmere på den udvikling, der lige nu sker over hele Danmark; nemlig at lejeboligmassen vokser relativt mere end de øvrige typer boliger. Derfor er den nye boligpolitiske redegørelse interessant. Ikke kun fordi Aarhus er Danmarks næststørste by og derfor en vigtig del af ejendomsmarkedet i Danmark, men også fordi situationen i Aarhus afspejler en tendens, som findes flere andre steder. I Aarhus er tomgangen lige nu stigende i især store lejelejligheder.

Læs hele artiklen (starter på side 40) og hele det nye Estate Magasin nr. 4/2021 her.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Simone Dahl: Jeg har altid haft et højt ambitionsniveau