Seniorprojektleder Ulla Hornsyld, 1:1 Landskab. Foto: Presse

Landskabsarkitektfirma henter BIG-Director

Ulla Hornsyld, der kommer fra en stilling som Director of Landscape i BIG, er netop skiftet til 1:1 Landskab.

Hos det københavnske landskabsarkitektfirma har Ulla Hornsyld fået titel som seniorprojektleder.

Ulla Hornsyld har været Director for BIG’s landskabsafdeling de sidste fem år. Før det var hun i 11 år hos SLA som seniorprojektleder. Nu skal hun tilbage til at arbejde projektnært.

– Jeg ville gerne tilbage og være på en tegnestue, som kun designer landskab. 1:1 Landskab passer perfekt til mig. De designer poetiske og attraktive byrum og går op i detaljen, konteksten og det gode håndværk. De arbejder tæt sammen med bygherrerne og samarbejder med brugerne. Det kan jeg godt lide, siger Ulla Hornsyld.

Styrker ledelseslaget
1:1 Landskab har – oplyser selskabet – oplevet en støt fremgang i de senere år med flere internationale projekter og en portefølje af projekter i Danmark, der tæller erhvervsbyggeri, skoler, byrum og boliger.

Selskabet er netop nu travlt optaget af at projektere den kommende taghave oven på Ikeas varehus på Kalvebod Brygge og har store masterplansprojekter i Norge og Riga. Ulla Hornsyld skal konsolidere den positive udvikling, så tegnestuen forsætter sin organiske vækst.

– Ulla Hornsyld skal styrke organisationen indadtil og udadtil, så vi holder den høje standard og forsætter den positive udvikling. Ulla er en kæmpe kapacitet, som har meget erfaring med at styre danske og internationale projekter. Vi er virkelig glade for at vi kan tiltrække så dygtige medarbejdere, siger partner Jacob Kamp, 1:1 Landskab.

1:1 Landskab ledes af partnerne Jacob Kamp og Trine Trydeman, som læste landskabsarkitektur sammen på det Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole et par år over Ulla Hornsyld, så de tre har kendt hinanden i mange år.

Læs alle arkitektnyheder her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder