Koncerndirektør og hovedejer Frederik Barfoed, Barfoed Group. Foto: Wilfred Gachau

Barfoed udvider ny bydel i Odense med 56 rækkehuse

Barfoed Group tager hul på endnu en etape af bydelen Munkebjerg Park i Odense M, hvor ejendomskoncernen nu bygger 56 rækkehuse på i alt 7.450 kvm. Det sker med en projektsum på 180 millioner kr.

– Vi fortsætter udviklingen af bydelen, og vi glæder os meget til også at udleje flotte rækkehuse på Munkebjerg Park, som der er stor efterspørgsel på. Bydelen indeholder lejeboliger i høj kvalitet til alle behov og faser i livet, og vi kan opfylde de fleste behov til en moderne bolig, siger koncerndirektør og hovedejer Frederik Barfoed, Barfoed Group.

Projektet med de 56 rækkehuse er tegnet af Juul Frost Arkitekter.

Munkebjerg Park indeholder lige nu 333 boliger, og der er 247 boliger under opførelse, og så tilføjes der yderligere 56 rækkehuse i 2023. Desuden er der i området opført første etape af Munkebjerg Business Park, hvor Nykredit, PwC, Erhvervshus Fyn, Totalkredit, Lidl og OK Benzin er lejere.

Flere projekter
Barfoed Group har flere andre projekter under opførelse i Odense til egen portefølje, herunder Christians Park, hvor der bygges 138 2- og 3-værelseslejligheder samt ny, offentlig bypark på mere end 24.000 kvm som en direkte forlængelse af byggeriet. Også på Nyborgvej i Odense C bygges der 46 nye boliger til studerende. Det er projektet August Have.

Barfoed Group vil i 2022 have byggerier under opførelse for cirka 900 millioner kr. i hjembyen Odense, og udviklingen af Munkebjerg Park vil fortsætte frem til 2025 med flere byggerier af boliger og erhvervslejemål.

Læs om selskabets 2020-resultater og forventninger til 2021 i:

Barfoed Groups lejeindtægter steg med 5,5 procent i 2020

Læs stort interview med Frederik Barfoed i Estate Magasin nr. 7/2020 her

Læs alle Odense-nyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder