Coop Byen i Albertslund. Illustration: Henning Larsen Architects, Arkitema, Mangor & Nagel og ONV

Coop vil beholde og udleje nogle af boligerne i Coop Byen

– Vi vil sælge nogle af boligerne i Albertslund, men dem, vi vælger at beholde og udleje, kommer til at ligge i Coop Invest. Så man kan godt forestille sig, at der om nogle år vil være en større ejendomsportefølje i Coop Invest.

Det siger Coop-formand, Lasse Bolander, til dagbladet Børsen i forbindelse med Coop Byen – et projekt til over 2 milliarder kr. ved Coops hovedkvarter i Albertslund vest for København.

Coop og Pensiondanmark har aftalt at bygge første fase af Coop Byen sammen. Første fase består af 378 lejligheder og rækkehuse, et fælleshus, et parkeringshus, en daginstitution, et grønt areal og et åbent cykelværksted for byens beboere.

Læs mere i Coop og Pensiondanmark går sammen om Coop Byens første del

Coop Byen skal opføres i flere faser i løbet af de næste 10 år med afsæt i en masterplan udarbejdet af Henning Larsen Architects.

Udover grønt byggeri med boliger vil Coop i Albertslund ombygge sit hovedkontor, bygge et nyt lager og opføre flere butikker i området.

Første spadestik forventer Coop og Pensiondanmark bliver taget i sommeren 2022, inden de første beboere forventes at flytte ind medio 2024.

Hele Coop Byen vil, når den er færdigbygget, have forøget boligmassen i Albertslund Kommune med 1.800 boliger, svarende til cirka 15 procent. Projektet vil færdigbygget repræsentere en markedsværdi på cirka 6 milliarder kr., har Coop oplyst.

Læs også Coop vil bygge ny bydel med 1.700 boliger: – En af vores største satsninger





I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

See more

Seneste nyt

Popular news