Horsens borgmester Peter Sørensen (S). Foto: Horsens Kommune

Horsens vil ind i kampen om at være Jyllands koncertby

Horsens Kommune skal for fremtiden have en større bid af kagen, når det kommer til koncerter og større arrangementer.

Derfor ønsker kommunens borgmester Peter Sørensen (S), at der i kommunen skal bygges faciliteter til at afholde den type arrangementer.

Det skriver han på Facebook.

Ambitionen er blandt andet opstået, fordi Horsens lige nu taber til byer som København og Herning, når det kommer til store sportsarrangementer og koncerter, da de byer har faciliteter som Boksen og Royal Arena.

– Det er logisk. Det vil vi komme til at mærke i de kommende år, hvor det bliver sværere at tiltrække de arrangementer, der båder skaber liv, aktivitet, omsætning i vores by og lokal stolthed og fællesskab, skriver borgmesteren i opslaget.

Og han fortsætter med at beskrive sine ønsker:

– Derfor drømmer jeg stort. Jeg drømmer om, at vi i Horsens skal have en indendørs arena med plads til minimum 17.000 tilskuere og en udendørs koncertplads med plads til 50.000 gæster, så vi kan konkurrere ligeværdigt med de største, der findes i Danmark, om at få de helt store sportsevents og unikke koncerter til byen.

På den måde håber han at kunne tiltrække store og internationale begivenheder til byen.

– Både arena og koncertplads skal kunne bruges fleksibelt i hverdagen til glæde for alle de stærke foreninger, som bliver større og flere i takt med, at kommunen vokser, skriver borgmesteren.

Han skriver, at hans håb er, at et stort anlæg vil skabe aktivitet og omsætning i kommunen.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder