Randers. Foto: Emir Smailagić

Kronjysk boligselskab vil bygge kollegium med 107 værelser

Bydelen Paderup i Randers kan muligvis snart få flere studerende, som er bosat i området, for Randersbolig, der administrerer og udlejer almene boliger for otte boligorganisationer, ønsker at bygge et kollegium med 107 lejligheder i bydelen, skriver Randers Amtsavis.

– Jeg har brugt et par år på idéen og har haft en tæt dialog med uddannelserne i Paderup, der også mener, at det er en god idé at lægge ungdomsboligerne tæt på. Det her er ikke noget, vi bare gør ud i den blå luft, men noget, vi tror på, siger adm. direktør i Randersbolig, Kenneth T. Hansen, til avisen.

Ifølge mediet vil byggeriet koste 65 millioner kr., og boligerne vil være 45-45 kvm store.

Det er endnu ikke afgjort, hvor i Paderup kollegiet skal ligge, hvis kommunen giver grønt lys, skriver mediet.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder