Ejendomspriserne 2021: Fem kæmper om Estate Media Prisen – giv din stemme

For 10. år i træk uddeler Estate Media den 2. september priser til en række profiler i ejendomsbranchen, der på forbilledlig vis har været med til at vise best practice inden for sit felt.

Som sidste optakt til prisuddelingen zoomer redaktionen ind på de nominerede til ’Estate Media Prisen’. Frem til og med fredag den 20. august kan du nå at afgive din stemme på de nominerede til Ejendomspriserne, som er delt op i fem kategorier – Årets projekt, Årets transaktion, Årets profil, Årets velkomst og hovedprisen: Estate Media Prisen.

 

Ejendomsprisen – Estate Media Prisen

I ejendomsbranchen er der mere end nogensinde brug for forbilleder. Estate Media Prisen går til en profil eller virksomhed i bygge- og ejendomsbranchen, der på forbilledlig vis har talt for eller iværksat tiltag til at forbedre branchens udvikling og højne dens image. Kandidater til prisen har gjort en indsats for ejendomsbranchen og dens produkter og mennesker, der typisk rækker udover personlig vinding.

 

Home.Earth

Home.Earth viser, at det er muligt at forene skyhøje ambitioner for sit aftryk med konkrete udviklingsprojekter som investorer og partnere har lyst til at være en del af. I dag er man enten et nonprofit alment boligselskab eller et profitmaksimerende ejendomsselskab. Det er nemt at forstå, men det er sort/hvidt.

Home.Earth viser modet til at udfordre definitionerne og vil demonstrere en model, hvor værdiskabelse bliver fordelt mere ligeligt mellem investorer, vores samfund og vores planet.

 

Frederik Barfoed

Frederik Barfoed er indbegrebet af det danske familieejede ejendomsselskab. Dem er der ikke mange tilbage af, men der er brug for dem og for deres oprigtige passion og tilgang til ejendommene.

Samtidig er Frederik Barfoed en af de eneste, der har taget bladet fra munden og forsvaret ejendomsbranchen i et år, hvor branchen som helhed har været under beskydning. Frederik Barfoed er nomineret for sit bidrag til den dagsorden, der har præget branchen mest i det forløbne år.

 

Claus Mathisen

Nrep har kontinuerligt igennem de seneste 15 år formået at sætte dagsordenen for bæredygtige investeringer, og på trods af flere priser er investeringsselskabet ikke til at komme udenom. De tre stiftere valgte i 2018 at sætte Claus Mathisen i spidsen for selskabet, og det har accelereret udviklingen i Nrep, hvor Novo Holdings er blevet medejer.

Uden at gå på kompromis med afkastet formår Nrep at påvirke hele branchen både konkret og konceptuelt, hvad angår tilgangen og forventningerne til, hvad en god investering egentlig er. Nrep er i sit DNA ikke fan af at fremhæve enkelte profiler, men som CEO er Claus Mathisen den, der fronter udviklingen.

 

Pensiondanmark/Marius Møller og Mia Manghezi

Mia Manghezi og Marius Møller er frontfigurerne bag Pensiondanmarks byggerier. Pensionskassen var en af de første til at tænke bæredygtighed ind som et krav, og siden er flere andre fulgt efter.

Pensiondanmark fortsætter det grønne fokus og stiler nu mod DGNB Platin på byudvikling. Samtidig er selskabet bevidst om at gøre opmærksom på det, så det tjener som inspiration for både institutionelle og private investorer. Både Marius Møller og Mia Manghezi er desuden uhyre aktive i forhold til at dele deres erfaringer og på den måde inspirere resten af branchen.

 

Hans-Bo Hyldig

Hans-Bo Hyldig formår at være en stemme i branchen blandt andet i Københavns erhvervsråd, som næstformand i Byggesocietetet og i repræsentantskabet for Dansk Byplanlaboratorium.

Hans-Bo Hyldig sætter barren højt for sine udviklingsprojekter og arbejder med inklusion på flere niveauer. Samtidig formår han at skabe stærke resultater og går ind i hele byudviklingsprojekter med et holistisk perspektiv på såvel ejendomme som kommende beboere. Hans selskab FB Gruppen formår samtidig at øge såvel omsætning og resultat, og dermed bliver han et godt eksempel på, at det kan betale sig at tænke 360 grader.

 

Hvis du ikke allerede har stemt på din favorit til Estate Media Prisen, kan du stemme på den og de nominerede i de fire andre kategorier i forbindelse med Ejendomspriserne 2021. Stem via linket her

Du kan kun stemme én gang – god fornøjelse!

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder