I december 2020 annoncerede Bonava salg af et 7.440 kvm stort boligprojekt. Det drejede sig om Greves største lejlighedsprojekt, som består af seks punkthuse med i alt 80 lejligheder. Bag opkøbet stod den svenske ejendomsfond Niam. Illustration: Flow/Bonava

Projektsalget næsten fordoblet i 1. halvår

Efter nogle år med nedgang er der igen gang i projektsalget. Faktisk er salget af projektlejligheder steget med 87 procent i 1. halvår af 2021 – altså en næsten en fordobling i forhold de første seks måneder af 2020.

Det skriver Boligsiden, som fokuserer på privatmarkedet.

Helt konkret er der i perioden januar til juni 2021 solgt 1.254 projektlejligheder mod 671 i samme periode sidste år.

– Ligesom på de øvrige dele af boligmarkedet er interessen for projektsalget også vokset i år. Der er ingen tvivl om at i et marked med et generelt lavt udbud, har det været tiltalende for mange at vente det ekstra, så de til gengæld kan flytte ind i helt nye rammer, når projektet er færdigt, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, til Boligsiden.

Projektsalget sidste år var dog også hårdt ramt af coronanedlukning og den medfølgende usikkerhed i forhold til boligmarkedet.

– Uvisheden var stor umiddelbart efter den første nedlukning i marts. Ingen vidste, hvad der ville ske, og hvilken indflydelse det ville få på boligmarkedet. På det tidspunkt var der naturligt nok også flere, der tøvede med at købe projektlejligheder. Det ser vi i de lave salgstal for især april og maj sidste år. Derfor skal vi også nævne, at sammenligningsgrundlaget i 1. halvår 2020 selvfølgelig er mærket af corona, og derfor bliver den procentvise stigning i år også det større, siger Birgit Daetz.

Med tallene fra årets første seks måneder nærmer projektsalget sig niveauet fra 2017, hvor der blev solgt 1.415 projektlejligheder.

 

Salget af projektlejligheder i 1. halvår tilbage til 2015

Kilde og tabel: Boligsiden

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder