Grunden med denne tidligere tankstation og nuværende autoværksted på hjørnet af Krudthusgade og Vestre Stationsvej i Odense bliver til 40-50 boliger ejet af Probus. Den nye letbane på Vestre Stationsvej ses nederst i billedet. Foto: Google Maps

Selskab køber en af tre grunde af Odense Letbane

Det Odense-baserede ejendomsinvesteringsselskab Probus, som udbyder boligudlejningsejendomme i private placement til velhavende investorer og efterfølgende står for administrationen, har købt en grund af Odense Letbane, hvor selskabet vil bygge 40 til 50 lejeboliger.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Det drejer sig om Krudthusgade 18. Grunden er en af tre grunde, som Odense Letbane er ved at sælge. De to andre grunde er Svendborgvej 85 og Vestre Stationsvej 9. Kun sidstnævnte er stadig til salg.

Probus forventer at kunne tage hul på byggeriet af de op imod 50 lejeboliger boliger på Krudthusgade til næste år.

– Det bliver primært 2- og 3-værelseslejligheder og et lille erhvervslejemål i stueetagen, siger adm. direktør og medejer Henrik Gorm Nielsen, Probus, til Fyens Stiftstidende.

Nordicals Odense formidler salget på vegne af Odense Letbane.

Tilbagegang i 2020
Probus Ejendomme og Investering A/S opnåede i 2020 et bruttoresultat på 4,6 millioner kr. mod 4,9 millioner kr. i 2019, mens resultatet før skat faldt til 1,2 million kr. fra 1,5 million kr.

Ledelsen forventer for 2021 ’et forøget resultat begrundet i forventet gennemførelse af nye projekter samt slutafregning af provision fra Probus Rugårdsvej’.

Læs alle nyheder om transaktioner her

Læs alle Odense-nyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder