Boligprojektet omfatter 27.578 kvm nybyggeri fordelt på 9 etageejendomme med i alt 301 lejligheder på Dalum Papirfabriks tidligere arealer i Odense. Illustration: MT Højgaard Projektudvikling

Niam køber Odense-projekt for 577 millioner kr. af MT Højgaard Projektudvikling

MT Højgaard Holdings forretningsenhed MT Højgaard Projektudvikling har indgået aftale om udvikling, byggeri og salg af et projekt til den svenske ejendomsfond Niam.

Det sker for 577 millioner kr., oplyser parterne.

Boligprojektet omfatter 27.578 kvm nybyggeri fordelt på 9 etageejendomme med i alt 301 lejligheder på Dalum Papirfabriks tidligere arealer i Odense.

Illustration: MT Højgaard Projektudvikling

Byggestart forventes i september 2021 med aflevering af sidste etape i 1. kvartal 2024. Opførelsen bliver udført af MT Højgaard Danmark og af Raunstrup, som er en del af Enemærke & Petersen.

Med opkøber vokser Niams danske portefølje til cirka 1.400 boliglejemål.

– Vi fortsætter med at fokusere på bæredygtige ejendomme, der understøtter vores lejers daglige behov. Vi er glade for at samarbejde med MT Højgaard om dette projekt, hvor ambitionen er at kunne tilbyde bæredygtige boliger af høj kvalitet der er til at betale for de fleste, siger Niams landechef i Danmark, Michael Berthelsen.

Læs mere i Niam er ved at opbygge ny boligportefølje

MT Højgaard Projektudviklings største enkeltprojekt
Dalum Papirfabrik er MT Højgaard Projektudviklings største enkeltprojekt. Aftalen med Niam Danmark er dermed et vigtigt skridt i bestræbelserne på at reducere kapitalbindingen i MT Højgaard Holding-koncernens samlede grundbank, som ultimo 1. kvartal 2021 havde en regnskabsmæssig værdi på 511 millioner kr.

– Vi glæder os til at samarbejde med Niam om at skabe et attraktivt nyt boligområde med varierende boligformer og respekt for den helt særlige historie og sjæl omkring Danmarks ældste papirfabrik. Det er et spændende projekt, hvor vi trækker på kompetencer på tværs af MT Højgaard Holding-koncernen for at omdanne et tidligere industriområde til en ny, mangfoldig bydel, siger projektudviklingsdirektør Finn Mortensen, MT Højgaard Projektudvikling.

Vil både beholde og sælge
Med aftalen med Niam er der disponeret over alle cirka 45.000 kvm boliger, erhverv og butikker i den nye bydel i Odense, som MT Højgaard Projektudvikling udvikler i en blanding af nybyggeri og renovering af de bevaringsværdige dele af de tidligere fabriksbygninger ned til Odense Å.

MT Højgaard Projektudvikling har indgået aftaler om salg eller betinget salg af projekter på i alt cirka 36.500 kvm, og på den resterende del af arealet vil MT Højgaard Projektudvikling i eget regi opføre 62 rækkehuse og en etageejendom med 19 ejerlejligheder med henblik på salg.

Hele Dalum Papirfabrik-projektet bliver opført efter bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.

Læs alle nyheder om transaktioner her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder